De gamle betegnelser for månederne.

© Copyright. Joan Bedsted.

September - Fiske måneden.

Årets 9. måned 30 dage
Tycho Brahesdage i måneden: 16. og 18..

I den gamle romerske Numakalender var september måned nummer syv, deraf navnet da septem betyder syv på latin. Månedens gamle danske navn er Fiskemåneden, det skyldes at man netop i denne måned fiskede meget store mængder af den fede høstsild, disse blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de sydlige lande, netop denne store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.
I gammel tid blev det sagt, at det var godt at lade sig årelade i Fiskemåneden, det var også en god måned til at lade sit hår skære og iføre sig nye klæder, men man skulle vogte sig for varme bade. Den runde stav med de røde striber, var tidligere varemærket for barberer og frisører. Den viser den stav, som man lagde hånden på, når man blev åreladet. De røde striber symboliserer det løbende blod.

I september falder en af de fire Tamperdage, kvartårlige fastedage i den katolske kirke, på disse dage trådte tamperetten sammen en særlig gejstlig domstol, der afsagde domme i ægteskabssager. Mere om.

September måned er farvel til sommeren. I september har jorden de fleste steder afleveret årets udbytte, og det er tid til at starte årets cyklus igen. Plovskæret har i mange år brudt landets muld, lige siden stenalder manden for mange år siden ryddede skoven og brød jorden. Men det hårde pløjearbejde er også blevet maskinernes arbejde, store traktorhjul har erstattet hesten. 
September er også fuglenes store trækmåned, og de yngledygtige ål begynder deres store rejse fra Saragossahavet.  

De vigtigste arbejder i september måned i de gamle landsby samfund

• Havren og boghveden skulle høstes i denne måned og dermed var høsten slut

• Det var så tid til at pløje og gødske, det var hårdt arbejde, men man hjalp hinanden og bagefter blev der holdt "møggilde"

• I haven blev de første æbler plukket og gulerødder og kål blev gravet op.

• Sidst på måneden skulle humlen høstes.

De vigtigste indendørs arbejder var følgende:

• Det var nu sæson for fremstilling af eddike, frugtvin og mjød som skulle være god for rygsmerter.

• Gæssene skulle sættes i fodersti og fodres med havre, så de var i god foderstand til Mortensaften.

1. September - Ægidius dag.

Ægidius der har givet navn til dagen levede omkring år 700. Han kom til Arles i Frankrig, hvor han levede som eneboer i en hule. Han grundlagde klosteret Saint-Gilles i Provience. I den katolske kirke regnes han blandt en af de 14 nødhjælpere. Disse nødhjælpere var helgener var som mennesker i nød eller fare især kunne henvende sig til i deres bønner. Ægidius var skytshelgen for ammende mødre, samt for halte lamme og tiggere.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Skt. Ægidius dag.

• Hvis det er flot og klart vejr på denne dag, bliver vejret smukt resten af måneden, for vejret på Skt. Ægidius dag varsler vejret for hele september.

2. September - Elisas dag.

Profeten Elisas omtales i det Gamle Testamente (2. kongebog 2,9). Men i den
I den katolske kirkekalender er dagen viet til minde om Den hellige Vilhelm af Roskilde.

8. September - Jomfru Marias fødselsdag. ( Vor Frue Dag - Modermesse ).

Atter en dag i rækken af festdage til ære for Jomfru Maria. I følge den tidlige Kristne troslære var Maria både Jesus moder og den anden Eva. Hun rettede op på Evas synd ved at føde verdens frelser.
Førhen fortalte bonden på denne dag sin husstand følgende legende:
Joachim (Marias far) og Anna (Marias mor) ægteparret førte et gudfrygtigt og retskaffent liv men fik i tyve år ingen børn, og det var de begge meget kede af. Joachim gik nu udi ørknen hvor han fastede i 40. dage og bad til gud, Derefter viste sig der en engel, der sagde til Joachim, at han skulle drage hjem. Han skule gå ind i Jerusalem, igennem den byport der blev kaldt -Den gyldne Port- Der ville han så møde Anna, og hun skulle så ni måneder senere føde dem en datter, som de skulle kalde Maria. Denne datter skulle så når tiden var inde føde verdens frelser (Jesus). På Giottos maleri ses de to omfavne hinanden da de mødes ved Den Gyldne Port

• I 1783 fødes i Udby Nikolai Frederik Severin Grundtvig .

• I 1536 henrettes Bondeføreren Skipper Clement på Viborg Landsting på grund af sin rolle under Borgerkrigen.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Jomfru Marias fødselsdag.

• Denne dag er så årets 5. "Vor Frue dag" i katolsk tid blev jomfru Maria Jesus moder fjeret med i alt syv store højtider. Generelt gælder det for alle "Vor Fruedage" som vejret var på den foregående Vor Frue dag, således skulle det også blive på den næste. 
• Almuen troede at denne dag forsvandt svalerne, man troede at de sov vintersøvn på bunden af søer og moser for så atter at komme frem 25. marts Marias bebudelsdag.
• Klart vejr med solskin og blå himmel på denne dag varsler et mildt efterår.

14. September - Korsets ophøjelse eller Korsmesse om høsten.

På denne dag fejrede man Kejser Heraklios genoprejsning (ophøjelse) af Jesus kors på Golgatha. Festens oprindelse går tilbage til en “historisk” begivenhed. Den hellige Helena, kejser Konstantins mor, fandt under et besøg i Jerusalem tæt ved Golgatha de tre kors, som var blevet brugt ved korsfæstelsen sen af Jesus og de to røvere (se 3. maj). Korset fik sin plads i Anastasis-basilikaen (Opstandelseskirken) indtil 614, da korset blev røvet af Perserne og kirken ødelagt. 14 år senere generobrede kejser Heraklios dog korset og fører det tilbage til Jerusalem.

En af de mange legender der er bevaret fortæller:
Den prægtig klædte kejser tog korset over skulderen og bragte det tilbage til Golgatha-kirken, men da han kom til helligdommens dør, blev han holdt tilbage af en uovervindelig kraft. Jerusalems biskop sagde da til kejseren: “Betænk, kejser med den triumferende udsmykning efterligner du ikke Jesu Kristi fattigdom og ydmyghed, da han bar korset.” Så tog kejseren de prægtige klæder af og barfodet kunne han fortsætte sin vej ind i kirken.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Korsmesse om høsten.

• Visse steder i landet mente man at på denne dag indledte de fleste fugle efterårstrækket.

15. September - Eskilds dag.

Dagen har sandsynligvis sit navn efter den Engelske munk Eskild. Ansgar havde tidligere prøvet at kristne svenskerne uden særlig held. Nu blev den fromme Eskild så sendt til Sverige for at gøre svenskerne til gode kristne. Men Eskild havde mange  hedenske  fjender som stenede ham og dræbte ham i år 1016 de slæbte hans lig med sig indtil det ikke længere lod sig slæbe med. Der nedgik nu besked fra himlen om at han nu skulle jordes og da var man netop nået til Eskilstuna. Men ifølge svenske kilder havde han da forinden ladet opføre en stavkirke på Eskilstuna åens venstre bred, den blev dog allerede i 1000tallet erstattet af en romersk stenkirke, og af denne eksistere stadig den nordre og vestre væg. 
I andre kilder er hans festdag sat til 12. september.

17. September - Skt. Lambertus dag.

Dagen har navn efter Lambertus, der blev fdt i Flandern omkring år 635 han var en energisk missionær og biskop af Maastricht fra år 670 til sin død. Omkring 705 blev han dræbt i sit hjem af nogle franske adelsmænd, muligvis fordi han havde anklaget en af dem for blodskam og hor.

I 1838 vender Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til København, efter at han har i mange år boet og arbejdet i Rom, og får en storslået modtagelse.

20. September - Tobias dag.

Tobias bliver af sin blinde fader sendt til Medien efter en stor sum penge, på den farefulde rejsen bliver han beskyttet af englen Rafael. 

Folketro, varsler og vejrvarsler for Tobias dag.

• Tobiasnætter Udtrykket stammer fra de Apokryfe skrifter i Det Gamle Testamente,  hvor Tobias bog beretter om den fromme Tobias, der på Herrens bud giftede sig med enken Sara fra Ekbatana, hun havde haft syv ægtemænd som alle var dræbt på brudenatten af dæmonen Asmodis. Men den gode Tobias gennemførte brudenatten og overvandt dæmonen. 
• Dette er baggrunden for Josefnat (Tobiasnætter), en gammel skik hvor brud og brudgom ikke havde samleje den første nat efter brylluppet for ikke at udfordre Gud eller guderne.

29. September - Sct. Michaels dag ( Mikkelsdag )

Sct. Michael er ikke en helgen men en af de tre ærkeengle Sct. Michael regnes for at være menighedens beskytter. I Johannes åbenbaring nedkæmper Michael djævlen i skikkelse af en drage og kaster den til jorden. I følge almue troen skulle Sct. Michael på dommedag veje sjælene på sin vægt for at se om det gode eller onde var i overvægt, Men gik vægtstangen den forkerte vej var der dog håb for at Michael ville presse vægtstangen den rigtige vej. I følge legenden viste Michael sig over Hadrian søjlen i Rom da der var ubrudt pest i byen, da pesten ophørte blev der blev der bygget en kirke til ære for Michael og denne blev kaldt for -Engelsborg-. Dagen blev fejret som helligdag indtil 1770. Alle disse legender passede ikke ind i reformationssidens lærdom og navnet Sct. Michael lød for katolsk så dagen blev omdøbt til Alle Engles Dag.

Mikkelsdag afsluttede sommeren dagene var blevet kortere det blev mørkt ca. ved 18:30 tiden og lysene der ikke havde været tændt siden Marias bebudelse 25. marts blev igen tændt, og rokkerne blev hentet frem fra loftet, der skulle nu gang i det indendørs aftenarbejde. 
Tidligere blev der i Norden afholdt kirkefester på Mikkelsdag. De havde karakter af takkefester for høsten og der blev uddelt korn til de fattige.
Dagen var også i tidligere tider skæringspunkt for finansåret og termin for afdrag på gæld.
I Roskilde i 1548 blev Sidse Leebæk og Dorthe Willems brændt som hekse på denne dag.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Sct. Michaels dag - Mikkelsdag.

• På Mikkelsdag startede vinterhalvåret og bondetraditionen foreskrev at fåreklipningen skulle begynde denne dag.
• Hvis en tot fåreuld blæste bort denne dag vil vinteren blive streng og der vil komme til at mangle foder til dyrene.
• Hvis bonden vil bevare sit gode helbred vinteren igennem skulle han denne dag drikke et glas godt mjød på fastende hjerte.
• Så lang tid det fryser før Mikkelsdag ligeså længe vil det fryse efter Valborgdag 1.maj.
• Ligeså dybt solen skinner i vandet på Mikkelsdag ligeså tyk bliver isen den følgende vinteren.
• Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme.
• Er nætterne klar før denne dag, får vi en streng vinter.