De gamle betegnelser for månederne.

© Copyright. Joan Bedsted.

Oktober - Sæde måneden.

Årets 10. måned 31 dage
Tycho Brahesdage i måneden: 6..

Gammel dansk navn for oktober måned var sædemåned eller slagtmåned
Oktober betyder egentlig ottende (Octo), månedens navn stammer fra Kong Numa Pompilius gamle Romerske ca. 500 år f.kr. året startede dengang med marts måned og oktober var derfor årets ottende måned. Først efter kalender reformen i 1582 (Danmark år 1700) hvor den Gregorianske kalender blev indført blev januar gjort til årets første måned.
Når måneden i gamle dage her til lands blev kaldt sædemåneden, hænger det sammen med, at vintersæden dengang vil det sige rugen, absolut skulle sås i denne måned
Helt ind i dette århundrede var der fast flyttedag to gange om året 3. tirsdag i april måned og oktober måned. Lejekontrakter omfattede altid ind- eller udflytning en af disse to dage.
I Norden var "friugen" tidligere et almindelig kendt begreb. Karl og pige kunne da få fri fra 24. oktober til 1. november for at se sig om efter ny plads.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Oktober.

Nu da høsten var overstået og vinteren stod for døren spekulerede bonden og hele husstanden en del over om der var forråd nok til både mennesker og dyr vinteren igennem eller om sultens spøgelse lurede. Man ønskede derfor at tage varsler for den kommende tid:

  • Vil træerne ej lade løvet fare, da bliver vinteren streng tag dig i vare.

  • Hvis haren den optræder i sommerpels i oktober, bider vinteren sig ikke fast lige straks.

  • Tåge i oktober varsler megen vintersne.

  • Mild oktober giver streng senvinter i marts.  

De vigtigste arbejder i oktober måned i de gamle landsby samfund

  • Rugen skulle sås.

  • Når frugtplukningen var afsluttet skulle træerne gødes med komøg og humleplanterne med svinemøg.

  • Kålroer og gulerødder skulle tages op.

  • Fårene skulle klippes en sidste gang, men den sidste uld kunne kun bruges til vadmel.

  • Svinene samledes og blev jaget i stien til opfedning

De vigtigste indendørs arbejder var følgende:

  • Det var nu tid for kartning, spinding, vævning og strikning.

  • I loen blev der tærsket så der kunne fås kerne til mel samt halm til strøelse til dyrene og langhalm til reparation af taget.

14. Oktober - St. Calixtus dag.

Calixtus var pave i Rom han blev matyrdræbt i i år 222 under Kejser Alexander, inden da havde han indført Tamperdagene. Han var slave hos en kristen familie i Rom, men Calixtus blev selv kristen og blev derefter frigivet fra sit slaveri. Han blev dog blandet ind i noget bedrageri og idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Efter han blev løsladt lod pave Zephyrinus ham føre tilsyn med kirkegården på Via Appia, der stadig bærer hans navn. Efter pavens død blev Calixtus valgt til ny biskop af Rom altså den 16. pave. Men Calixtus blav først valgt efter en svær magtkamp med den stærkt konservative Hippolyt. Uenigheden mellem dem var så stor at Hippolyt lod sig selv vælge som modpave og på den måde opstod den første spiltelse i kirkens historie. Fra det 4. århundrede blev Calixtus æret som martyr. Men selvom Calixtus er blevet optaget i Martyrfortegnelsen er det usandsynligt at Callistus var martyr i ordets egentlig betydning, for i kejser Alexander Severus' regeringstid (222-235) foregik der ikke forfølgelser af de kristne. En lidelseshistorie, som dog er ren legende, siger at han døde en voldsom død.

Legenden fortæller at Callistus blev fængslet under Kejser Aleksander Severus. Han skulle være blevet kastet ud af et vindue og derefter ned i en brønd, på det sted hvor kirken St. Maria in Trastevere senere blev bygget.

I følge gammel nordisk tidsregning før kristendommens indførelse begynder vinterhalvåret denne dag Den gamle danske kalender inddelte kun året i to hovedbestanddele sommer og vinter så dagen blev altså den første på primstavens vinterside.

19. Oktober - Balthasars dag.

Balthasar som har lagt navn til dagen var efter en middelalder legende en af de tre vise mænd fra Østerland som fandt Jesus barnet. Det var Balthasar der med bragte røgelse som gave til det nyfødte Jesu barn, Balthasar fremstilles på malerier oftest som en gammel mand tit klædt i en pelskåbe, han er derfor blevet skytshelgen for buntmagerne. 

21. Oktober - Ursulas dag - 11.000 jomfruer.

Dagen kaldes også de 11.000 jomfruers dag. Legenden fortæller at Den Hellige Ursula var en engelsk kongedatter sammen med 11.000 jomfruer blev dræbt af Hunnerne ved Colonia Agrippina  det sted der senere blev til Köln.

24. Oktober - Forenede Nationers dag.

Forenede Nationers Dag 24. oktober: FN-dag
Denne dag fejres til minde om oprettelsen af De Forenede Nationers pagt i 1945.

Tilbage til slægtsforskning.