De gamle betegnelser for månederne.

© Copyright. Joan Bedsted.

November - Slagter måneden.

Årets 11. måned 30 dage
Tycho Brahesdage i måneden: 6. og 18..

Gammel dansk navn for November måned var slagtemåned eller slagtmåned, nu skulle dyrene slagtes, det var nu så koldt at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd, uden at risiko for at kødet blev fordærvet inden det blev spist. November er den sidste efterårsmåned derefter begynder vinteren
November Kommer af det latinske ord novem og betyder egentlig niende, månedens navn stammer fra det antikke Rom fra Kong Numa Pompilius kalender ca. 500 år f.kr., året startede dengang med marts måned og november var derfor årets niende måned. Først efter kalender reformen i 1582 (Danmark år 1700) hvor den Gregorianske kalender blev indført blev januar gjort til årets første måned.. 

• November - ministeriet dansk regering 1848 - 52 gennemførte den Slesvigske Treårskrig.

• November - forfatningen dansk grundlov vedtaget 13. november 1863, gældende for Danmark og Slesvig, men ikke Holsten. November - forfatningen gennemførtes af regeringen Hall, og kong Christian den IX underskrev modstræbende loven. Loven blev årsag til at krigen 1864 brød ud, som endte med at Danmark mistede Slesvig og dermed bort faldt november - forfatningen.

• November - revolutionen Bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland d. 7. november 1917. Efter da gældende russiske kalender var dagen den 25. oktober, derfor kaldes november - revolutionen ofte oktober - revolutionen.

November måned er indgangen til årets mørke tid med regn rusk og kulde.
November er den grå tid hvor efterårets farvepragt forsvinder og indendørs tændes lyset tidligt.
Novenber er måneden hvor de sidste trækfugle drager sydpå til deres vinterkvarter, og her til lands modtager vi mange andre trækfugle som kommer fra nordligere egne.

De vigtigste arbejder i november måned i de gamle landsby samfund

• Som nævnt ovenfor skulle dyrene nu slagtes

• Hvis vejret var tørt på Karensdag skulle den kål der ikke tålte megen frost nu høstes, for nu blev det jo for alvor vinter.

De vigtigste indendørs arbejder var følgende:

• Indendørs blev der tærsket og spundet

• Dersom bunden havde adgang til fiskevand skulle der også fremstilles fiskegarn

Folketro, varsler og vejrvarsler for November.

I vore dages kalender er november måned den sidste efterårsmåned. men bønderne i tidligere tider vidste dog at november måned kunne være meget vinteragtig, og nærmest være at tælle som den første vintermåned.

Bønderne på denne tid vidste også at det var klogt når julesvinet blev slagtet at holde øje med dets milt da den kunne fortælle meget om den kommende vinters forløb.  

1. November - Allehelgens aften.

Selvom alle årets dage er opkaldt efter forskellige hellige mænd og kvinder er der alligevel ikke dage nok i året til at få alle med. Så derfor indførte Pave Bonifacius ca. år 610 en ekstra dag Allehelgensdag eller Alle Martyrers dag for alle de der ikke havde fået plads i Helgenkalenderen. Dagen blev først fejret første søndag efter pinse senere den 15. maj men i 731 blev dagen henlagt til 1. november. I Danmark afskaffede Struense med helligdags reformen i 1770 den 1. november som helligdag og slog dagen sammen med Alle Sjæles dag 2. november.
I tidligere tider blev der afholdt Alle Helgensgilder i mange landsbyer, og det blev besluttet hvor bytyren skulle huses i den kommende vinter. Den 1 november var også skiftedag for tyende.
I 1848 blev det andet Christiansborg slot indviet på denne dag.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Allehelgensdag.

• Vinteren bliver lang og streng dersom de visne blade ikke er blæst af træerne denne dag

• Hvis birkens spån er tør ved Allehelgen, bliver det en streng vinter.

2. November - Alle sjæles dag.

I den Romersk Katolske Kirke fejredes denne dag alle almindelige døde det vil sige hedengangne der ikke har helgenstatus. I katolske lande afholdes der på Alle Sjæles dag stadig messe for de sjæle der befinder sig i skærsilden, og der sættes ofte lys på gravstederne en skik der også er ved at brede sig her i landet.
Selvom helgendyrkelsen egentlig blev afskaffet her i landet ved reformationen i 1536, bliver nogle af de gamle helgendage stadig betragtet som mindedage også her i landet. Således bliver Alle Helgens dag og Alle Sjæles dag i flere sogne indenfor folkekirken højtidelig holdt  den første søndag i november. I nogle kirker bliver navnene på alle fra sognet der er døde i årets løb oplast af præsten.

3. November - Hubertus dag.

Dagen er tilegnet biskop Hubertus fra Lüttisch (død år 727). I middelalderen var Hubertus alle jægeres værnehelgen og skytspatron. Han holdt selv meget af jagt, men da han engang så en hjort med et lysende kors mellem takkerne, besluttede han at holde op med at jage dyrene. De kendte Hubertusjagter rides til ære for ham.

11. November - Mortens dag eller Martins dag ( Mortens aften ).

Biskop Martin af Tours var født i Ungarn i år 320, der er mange legender knyttet til Biskop Martins navn bl.a. også den som skulle være årsag til at vi endnu den dag i dag for manges vedkommende stadig spiser Mortensgås eller Mortens and  om aftenen den 10. november.

Folketro, varsler og vejrvarsler for 11. November.

• Regn på Mortens dag varsler en mild vinter

• Hvis der kommer sne på Motens dag bliver det liggende hele vinteren

Mortens aften blev der også taget varsler om vejret for vinteren

• En mild Mortens aften lover ganske ofte en hvid jul

• Fryser tre sandkorn sammen natten efter Mortensaften fryser alle nætterne sammen og det bliver streng vinter

• Det rengjorte brystben fra Mortensgåsen kunne også bruges til at tage bestik af vinterens vejr. Benet holdes op mod lyset hvis farven er hvid betyder det sne og slud hvis farven er brun betyder det streng kulde. det er farven på det øverste del af brystbenet der varsler om tiden før jul og den nederste del af brystbenet varsler tiden efter jul.

20. November - Volkmarus.

Navnet Volkmarus findes ikke i den Katolske Kirkes Helgenfortegnelse, hvornår og hvorfor det er kommet ind i den danske Almanak vides ikke.
Volkmarus var Abbed i klosteret i Nieder-Alteich ved Donau, hvor han prøvede at hævde en passende klostertugt. I 1282 da han var på vej over floden blev han skudt med pile af oprørske munke.
I Martyrologium Romanum hedder dagen Edmund til minde om Den hellige Edmund af East Anglia. Han har på sin vis en tilknytning til den danske historie i vikingetiden.

21. November - Jomfru Marias fremstilling i templet ( Mariæ ofring eller tempelgang )

Legenden om Jomfru Marias fremstilling i Tempelet stammer fra den apokryfe beretningen «Jakobs Protoevangelium» fra 100-tallet, som fortæller at Jomfru Maria som i en alder af tre år blev givet til tempelet i Jerusalem som et offer til Gud og tjente der i 11 år sammen med andre piger og de hellige kvinder som havde ansvaret for dem. Dette er en ren legende, for det fandtes ikke Tempeljomfruer i Jerusalem.

Her hjemme forelagde forelagde astronomen Ole Romer i 1676 sin opdagelse af "lysets tøven", der førte til beregningen af lysteshastighed.

Folketro, varsler og vejrvarsler for 21. Oktober.

• Dette er så årets 6. Vor Frue Dag, men der ikke ikke til knyttet noget særligt vejrvarsel for denne dag, men som på alle andre "Vor Frue dag" hedder det. Som vejret var på den foregående (8. september) "Vor Frue dag", således skal det også blive på denne, og sådan skal det også blive på den næste (8december) "Vor Frue dag".

25. November - Sct. Katharinas dag eller Karen / Karins dag.

Katarina blev måske født i Alexandria i Ægypten, hun var en lærd jomfru, der forsvarede en gruppe (ca. 50) hedenske filosofer der omvendte sig til kristendommen. Men den romerske øvrighed lod omgående dem alle henrette. Katharina havde også en åbenbaring hvori Jesus gav hende en ring, hun lod sig derfor fæste som Kristi brud. Så da Kejser Maximilian friede til hende afslog hun. Katarina led derfor matyrdøden år 325, men forinden var hun blevet torteret med et stort hjul besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive  hende kom et lyn fra himlen og splintrede bøddelredskaberne og bødlerne selv, til sidst blev Katharina udfriet af sine lidelser med et bøddelsværd.

Folketro, varsler og vejrvarsler for 25. November.

• Kommer der frost eller sne Karens nat, vil det fryse i 18 uger derefter.

30. November - Skt. Andreas dag.

Dagen har navn efter apostlen Andreas, som var den første Jesus apostel, Andreas var en ældre bror til apostlen Peter. Andreas kom fra Geneseratsøen og hvor han var fisker.
Efter Jesus Korsfæstelse prædikede Andreas i Grækenland og ved Sortehavet. I år 60 blev Andreas i Patras korsfæstet til et X formet kors der siden har båret hans navn. Kilderne der fortæller om Andreas er noget usikre. Men en af de mest troværdige af legenderne fortæller at Andreas blev arresteret af statsholderen, kristenhaderen Aegeas. Andreas skulle havde omvendt og døbt statsholderens hustru Maximilla, og pålagt hende ægteskabelig afholdenhed så længe manden var hedning.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Skt. Andreas dag.

• Koldt vejr denne dag er et tegn på en mild vinter og et køligt forår.
• På Andreas dag skal man stille et glas vand fyldt til randen på et bord natten over. Hvis alt vandet stadig er der næste morgen, bliver vinteren streng, og næste sommer tør. Hvis noget af vandet er løbet over, vil vinteren blive mild og fugtig, og sommeren mild og regnfuld.