Gamle måneds betegnelser.

De gamle betegnelser for månederne.

Marts - Thord måneden:

Årets tredje måned 31 dage, i denne måned starter sommertid.
Tycho Brahesdage i måneden: 1., 4., 14., 15

Måneden har navn efter den romerske krigsgud Mars, i Kong Numa Pompilius gamle Romerske kalender ca. 500 år f.kr. startede året med marts måned. Først da der i år 153 f.kr. indførtes nogle justeringer i den Romerske kalender blev januar gjort årets første måned.
I Danmark hed måneden i gamle dage for Thors eller (Thord) måned - Thor var jo også krigsgud. Men andre mener, at navnet var afledt af tord, der betød gødning; marts måned er jo måneden hvor der blev kørt gødning ud på markerne.
Marts måned er den første forårs måned, med den kommer forårets ouverture, kulden og mørket svinder.

Marts-revolutionen en revolutionsbølge der i 1848 bredte sig fra Tyskland til Danmark,
Østrig, Ungarn og Italien.

Fastelavn falder i tidsrummet fra den d. 1. februar til d. 7. Marts.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Marts.

Høres der torden i Marts kan der forventes sne i Maj
Mild Marts giver almindeligvis en bøs april
Svaler i Marts varsler en god sommer
Tåge i Marts varsler varsler rimfrost i April og en våd og kølig sommer.

2. Marts - Simplicius dag.

Simplicius var pave i Rom fra 468 til sin død i 10. marts 483. Hans mindedag 2. marts er nu blevet flyttet til 10. marts. Simplicius blev indsat som pave 3 marts 468.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Marts.

Om denne dag siges det at: "Dagens vindretning vil med ganske stor sandsynlighed holde sig i hele det kommende kvartal.

8. Marts - Beates dag. Kvindernes internationale kampdag.

Der findes ingen Beate i de officielle Helgenfortegnelser. Årsagen til dagens placering vides ikke, men fra ca. 1390 bruges navnet Beate. Navnet har sin oprindelse i det latinske ord der betyder lyksalig eller salig, og var meget almindeligt blandt tyske adelspiger.

9. Marts - 40. ridderes dag.

Denne dag kaldes "De 40. ridderes dag". Til minde om 40 af kejser Licinius -som regerede år 308-324- soldater der havde ladet sig omvende til kristendommen, og som blev dræbt i byen Sebaste i Armenien. Soldaterne blev sat nøgne ud på en isflage for at dø, og da de ikke døde af det, blev de næste dag brændt på bålet.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Marts.

Om denne dag siges det at: "fryser det på de De 40. ridderes dag, så skal det fryse i 40 nætter fremover..."

16. Marts - Gudmunds dag.

Gudmund Arasson er én af de få nordiske helgener, der er optaget i vores kalender. Han var biskop på Island fra 1201 til sin død i 1237. Ifølge legenden skete der mange undere ved hans grav, og han blev helgenkåret i 1315. I sine præsteår førte han et omflakkende liv og var kendt for sit store angåcement, sine bodsøvelser og sin store gavmildhed. Han blev valgt til biskop i Hólar i 1201 Øvrigheden og bønderne mente at han ødslede bispestolens gods bort, og Gudmund var ved at miste sit embede. Han blev afskediget og sat i husarrest i tre år, mens han hele tiden kæmpede for sit embede. Men snart rejste han igen omkring med sine løsgængere
Han døde den 16. marts 1237 af alderdomssvækkelse, og slap dermed for at blive suspenderet af paven. Han blev dog aldrig kanoniseret, det vil sige at han aldrig blev godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island var han folkehelgen.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Marts.

Blæst og slud på Gudmunds dag varsler vinterens ende.
Så længe Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale.
Ustadigt vejr på Gudmunds dag, skal helst vare til Skt. Bendts dag og så skulle vinteren være forbi.

20. Marts - Cordius dag og Forårsjævndøgn.

Cordius var en omvendt officer fra kejser Diocletians hær ca. år 300 ef.kr.

25. Marts - Marias bebudelsesdag.

Dagen er til minde om da ærkeengelen Gabriel viste sig for Jomfru Maria med ordene "Vær hilset, du nådefyldte! Herren er med dig!" og bebudede at hun ni måneder senere skulle føde verdens Frelser. "Ordet blev til kød", og sådan blev Kristus undfanget i den hellige jomfrus skød. Dermed blev Jesajas ord opfyldt: "Se, en jomfru skal blive med barn; hun skal føde en søn og give ham navnet Jesus." (Jes 7,14). Festen blev førhen kaldt Innuntiatio Christi (Kristi bebudelse) eller Conceptio Christi (Kristi undfangelse), altså oprindelig var det en Kristusfest. I øst kirken er den kendt siden 431, da kirkeforsamlingen i Efesos erklærede Maria som «Theotókos», Guds Mor (egentlig Gud-føderske).
Vårfruedag som dagen også er blevet kaldt er en sammen blanding af Vor frue dag i våren og Vor Frue dag.
På denne dag blev der i 1925 fremsat forsalg i det Færøske Alting om frigørelse fra Danmark.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Marts.

Den der kom først i seng på Vårfruedag var også den første der fik afgrøden i hus til høst.
Fra Vårfruedag til Mikkelmesse den 29. september måtte der ikke anvendes stagelys ved indendørs arbejde.
Præst og Degn skulle have deres tiende senest på denne dag.
Vårfruedag var også dagen hvor vinterjagten ophørte.