Gamle måneds betegnelser.

De gamle betegnelser for månederne.

Maj - Blomster måneden.

Årets femte måned 31 dage,
Tycho Brahesdage i måneden: 7. og 18.

I Danmark hed måneden i gamle dage for Blomstermåned.

Men måneden har navn efter den romerske gudinde Maja eller Majesta, som var frugtbarhedens og naturens gudinde.
I Kong Numa Pompilius gamle Romerske kalender ca. 500 år f.kr. startede året med marts måned og maj måned var således den 3. måned. Først da der i år 153 f.kr. indførtes nogle justeringer i den Romerske kalender, blev januar til gjort årets første måned.
I det antikke Rom afholdtes der en stor forårsfest på den første dag i tredje måned, der skulle præsten "Volcanalis" ofre et drægtigt svin til ære for gudinden Maja, der var datter af Atlas og blev gift med Vulcan og sammen fik de Merkur.
Vulcan var den romerske gud, der herskede over ilden. Han var en af Roms første guder, og man kan finde et Vulcantempel på Forum Romanum.
Normalt blev Vulcantemplerne bygget udenfor byen, da Vulcan havde med ild at gøre. Det kan derfor overraske, at man kan finde et tempel på Forum. Dette skyldes, at templet er bygget på et tidspunkt, hvor bebyggelserne, der udgjorde Rom, lå på højene omkring Forum. Forum lå med andre ord udenfor bygrænsen, og man kunne derfor godt bygge et Vulcantempel der.

Natten mellem den sidste dag i april og den første dag i maj tog alle hekse efter den tidlige folketro på rejse - de fløj ned til deres gode ven fanden, som havde residens i Brocken i Tyskland. - De rejste "ad Bloksbjerg til". Der var dog også nogen der rejste "ad Hekkenfeldt" til. De fløj til bjerget Hekla på Island. De svenske hekse rejste dog ad andre ruter, mod "blåkulla" ved Troms.
Hekse, Trolde og andet ondt holdt man bedst på behøring afstand ved at tænde " Valgborgblus". De kom samtidig til at markere sommerens komme og blev indledningen til majfesterne.
Maj måned varsler sommerens snarlige kommen, og er forbunden med en masse udendørs traditioner, der hænger sammen med dette. Til disse Majfester var der knyttet særlige ceremonier, man skulle vælge en Majgreve. Det var en af de unge mænd som skulle føre an ved festerne. Det var ikke sjældent at "greven" var blevet valgt allerede til fastelavn. Dertil kom naturligvis også en majbrud eller Gadinde. Dette navn navn fremkom, ved det at karlen ofte blev kaldt Gadelam. Flere navne konstellationer forekom.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Maj måned.

Maj måneden var velegnet til børnenes skolestart!
Ifølge gamle støvede bøger anbefaledes varme bade denne måneden, lige som det anbefaledes at spise varm mad, og drikke malurt og salvie.
Varm maj varsler intet godt for hverken vækster, dyr eller mennesker.
Torden i maj lover intet godt. Men regn kan betale en guldplov, for bonden er majregn ligeså meget værd som en kongekrone.
Sibylle-spådommen sagde omvejret :"Torden i maj skal ej betyde godt år", "sval maj gir boden meget hø i laden" og "en varm maj gøder kirkegården"

1. Maj - Valborgsdag.

1. majdagen er nu mest kendt som arbejderbevægelsens festdag, der fejres med optog og møder. Højtideligholdelsen blev vedtaget på "Anden Internationale" 1889, fejret i Danmark siden 1890.
I de Syd-skandinaviskeområder har dagen længe været kaldt Voldermisse, Valborgmesse eller Valborgdag, disse navne stammer fra den engelske prinsesse og abbedisse Valborg der døde 779. Hun var benediktinernonne i Hildesheim i Tyskland og den 1. maj år 871 blev hendes undergørende relikvier overgivet til byen Eichstädt.
På nogle primstave er der 1. maj afsat et dobbelt kors, dagen har i mange år også været mindedag for Philip og Jacob to af apostlene. Oprindeligt var den 1. maj dog kun mindedag for Philip men pave Johannes III (561-574) bestemte at 1. maj også skulle være mindedag for Jacob. Men da pave Pius XII i 1955 placerede mindedagen for Tømreren Josef gift med Jomfru Maria til 1. maj , blev Philip og Jacob's mindedag flyttet, først til 11. maj, men fra 1969 til 3. maj. På mange primstave er mærket dog en fugl/gøg evt. en fugl/gøg på rede mærket skyldes at maj måned i før kristen tid også blev kaldt "Gaukmànadr - Gøgemåned". Det var vigtigt at orientere sig om fra hvilket verdenshjørne man hørte gøgen første gang
Hørte man gøgen første gang fra syd ville man få godt vejr til at så kornet i
Hørte man gøgen første gang fra nord så ville man efter sagnet blive syg og dø samme år
Hørte man gøgen første gang fra vest ville det derimod blive et år hvor alting ville gå godt
Hørte man gøgen første gang fra øst ville det være et godt år at indgå ægteskab da man så vil opleve stor lykke.

Folketro, varsler og vejrvarsler.

Hvis Valborg fryser om tæerne, skal det fryse i 40 nætter endnu.
Rugen skal på denne dag kunne skjule en lærke, eller en krage fugl, ellers bliver det almindeligvis en dårlig sommer.

3 Maj - Korsmesse.

En kirkefest fra tidligere tider til minde om om Kejser Konstantin den stores moder Helena. Legenden fortæller at Helena var i Jerusalem i år 326, og der fandt hun tre kors og fire nagler i en stencisterne lige øst for Golgata. Det var usikkert hvilket kors der var Kristi kors og hvilke af korsene som de to røver blev korsfæstet på, derfor blev en død kvinde lagt på korsene etter tur. Da skete miraklet, kvinden blev vækket til live igen og sådan blev Kristi kors fundet. Legenden fortæller videre at korset ikke var nogen almindelig trækonstruktion, men lavet af det træ som var spiret frem fra livets træ i paradiset. Fra det træ var Arons stav lavet, det havde båret dronningen af Saba over floden Kiron og været med i mange andre bibelhistoriske hændelser.

Folketro, varsler og vejrvarsler.

Kornmisses vejr varsler, hvordan vejret i store træk vil blive resten af sommeren, og det er et dårligt tegn hvis landsvalen endnu ikke er kommet.

Folketraditionen sagde at svalerne vendte tilbage på korsmessedag.
I følge gammel bondetradition blev kornet særligt godt, når det blev sået på Korsmessedag.

5 Maj - Gothardsdag, Danmarks befrielsesdag, De lyse nætter.

Den 5. maj 1945 var Danmark atter frit efter at have været besat af tyske tropper siden 9. april 1940

Befrielsesbudskabet fra BBC i London kort efter klokken 20.30 den 4. maj 1945 udløste jubel overalt i landet. Takket være modstandsbevægelsens heroiske indsats havde Danmark sikret sin position blandt de allierede. Danskerne kunne tage del i glæden. Mørklægnings rullegardinerne blev straks revet ned og der blev sat levende lys i mange vinduer. En skik der i de følgende år blev en meget udbredt tradition og som stadig enkelte steder holdes i hævd.

»I dette øjeblik meddeles det, at feltmarskal Montgomery har meddelt den allierede øverstkommanderende, at alle fjendtlige styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, herunder Helgoland og de frisiske øer, har overgivet sig til den 21. Armégruppe med virkning fra klokken otte i morgen den 5. maj. Danmark er atter frit.«

Kejser Henrik den frommes ven Gothard var biskop i Hildesheim, hvor han døde i 1038. I alperne ved den nuværende St. Gothards tunnel blev der senere bygget et kapel til ære for ham. St. Gothard var egentlig ikke meget dyrket i Danmark, men alligevel ejede Vor Frue Kirke i København tidligere flere relikvier af ham.

De lyse nætter defineres som de nætter hvor solen ikke går længere ned end 18 grader under horisonten, således at tusmørket ikke ophører. På den nordlige halvkugle forekommer de lysenætter ikke længere mod syd end ca. 48 1/2 nordlig bredde ca. Paris. I Danmark hersker de lysenætter ca 5. maj - 8. august.

På denne dato i 1813 fødtes filosoffen Søren Kirkegård, og i 1818 fødtes den tyske politikker og sociolog Karl Marx.

17 Maj - Brunos dag.

Bruno (Brun) var søn af hertug Konrad II af Kärnten og baronesse Mathilde af Schwaben. Han blev udnævnt til biskop af Würzburg i 1034. Hans hovedindsats som biskop var at styrke præsteskabets moral. Han brugte hele sin private formue på at bygge kirker bl.a. St. Kilian katedralen i Würzburg. Han fulgte kong Henrik III (1039-56), (senere keiser (1046)), på et hærtog mod Ungarn. Da han under en fest spiste sammen med kongen i en sal på et slot i Persenbeug ved Donau nær Linz i Østrig, braste loftet pludselig sammen, og styrtede nedover biskoppen som blev dræbt på stedet. Det var den 27. maj 1045.. Da der meldes om mirakler ved hans grav, bliver han helgenkåret.

Dagen er også Norges nationaldag.

31 Maj - Petronellasdag eller Petronillasdag.

Petronella, der døde ca. år 100, er en af de autentiske oldkirkelige martyrer. Hun omtales som apostlen Peters datter, men det skal formentlig forstås som hans åndelige datter.
Petronellas legende stammer fra 500-tallet, og den fortæller, at hun havde sværget aldrig at gifte sig. Da en fornem romer ved navn Flaccus friede til henne, hun udbad sig tre ugers betænkningstid, og den tid brugte hun til at sulte sig til ihjel. Legenden fortæller at Nikodemus, den gode farisæer, gav Petronella nadveren og begravede hendes lig.