Gamle måneds betegnelser.

De gamle betegnelser for månederne.

Juni - Skærsommer måneden.

Årets sjette måned 30 dage,
Tycho Brahes dage i måneden: den 6..

I Kong Numa Pompilius gamle Romerske kalender fra ca. 500 år f.kr. startede året med marts måned, således var juni dengang årets fjerde måned. Først da der i år 153 f.kr. indførtes nogle justeringer i den Romerske kalender blev januar gjort til årets første måned.

Månedsnavnet juni stammer fra den smukke romerske gudinde Juno (som svare til den græske Hera) også kaldet Himlens og Jordens dronning. Juno var gift med Jupiter den fornemmeste af de romerske guder. Juno var kvindernes egen gudinde, hun var gudinde for fødsler og ægteskabslykkens gudinde, juni måned blev derfor tidligere anset for en god måned at gifte sig i.

Det gamle folkelige danske navn var skærsommermåned, skær betyder ren og antyder i denne her forbindelse lys, og angiver at det nu er højsommer.

I Sibylle - spåbogen står der: "Bed om regn før midsommer, senere kommer den af sig selv" og Det anbefales at drikke friskt kildevand og eddike om morgenen, og og holde sig fra fedtflæsk og stegt mad ligesom man skulle være forsigtig med at spise ost.

De første nætter af juni er som regel stjerneklare, derfor har man tidligere kaldt disse for "jernnætter"

Folketro, varsler og vejrvarsler.

Juni måneds regn giver bonden korn. I
juni måned varme og regn dertil
således bonden det have vil.

5 Juni - Bonifacius' dag ( Grundlovsdag Farsdag ).

Den engelske munk Bonifacius fejres denne dag til minde om at han i år 755 blev dræbt da han sammen med 50 andre præster forsøgte at omvende de barske frisiske kystboer til kristendommen.

På Den 5. juni 1849 blev Danmarks første frie forfatning underskrevet af Frederik 7., også de senere grundlove fra 1915 og 1953 er dateret denne dato. Med grundloven af 1953 indførtes der kvindelig arvefølge. Dagen er officiel fest- og flagdag og er desuden hel eller delvis fridag i Danmark.
Den nuværende grundlov indledes med denne pausus:
Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: I overensstemmelse med bestemmelserne i § 94 i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 har rigsdagen 2 gange vedtaget, og folketingsvælgerne ved en den 28. maj 1953 afholdt folkeafstemning godkendt, hvorefter Vi nu ved Vort allerhøjeste samtykke stadfæster DANMARKS RIGES GRUNDLOV

På samme måde som Mors Dag er også Fars Dag en mærkedag, som er "opfundet" af en enkeltperson. Ophavskvinden var Mrs. Sonora Louise Dodd.
Den første "Fars Dag" fandt sted den 19 juni 1910 i Spokane, Washington.
Fars dag blev indført i Danmark i1935. I Danmark bliver dagen fejret samtidig med Grundlovsdag.
Dog blev Fars dag en kort overgang fejret anden søndag i november. Det var en kreds af handelsfolk, der syntes at dette tidspunkt ½ år efter Mors Dag, lå meget bekvemt, og kunne give lidt mere omsætning i tiden før jul.
Flytningen af Fars dag slog imidlertid aldrig rigtigt an.

8 Juni Medardus' dag ( Venus passage 2004 ).

Den hellige Medardus blev født ca. år 473 i Salency ved Valenciennes i Picardie i Frankrig og døde ca. år 560. Som 33 årig blev Medardus viet til præst. Han blev kendt i et stort område for sine gødende prædikener og sin store godgørenhed til de fattige gav al afkast af de ejendomme der var i hans varetægt. I år 530 blev han bispeviet Nu kom også hans nådegave til at gøre undere frem han fjernede syges og besattes plager blot ved at slå korsets tegn for dem. Hans ry bredte sig hurtigt også udenfor bispedømmets grænser. I år 555 viede han den skønne dronning Radegunde til diakonisse og frelste hende dermed fra sin onde mand Klotar som hun var flygtet fra. Eter hans død lod kong Klotar I, Radegundes mand, bygge et kloster i Soissons, de franske kongers by. I dette klosteret, Saint-Médard, blev hans ben gravlagt. Af kirken er krypten stadig bevaret, og der er også kongernes Klotar og Sigebert grave.

11 Juni - Barnabas' dag ( Termin ).

Barnabas var en apostel der levede i det 1. århundrede og hans mindedag er den 11. juni. Barnabas blev kaldt apostel selvom han ikke var en af de 12 apostle Han var en Cypriotisk jøde og huskes særligt på grund af tætte samarbejde med Apostlen Paulus. Barnabas og Paulus kom begge til Cypern på deres første missionsrejse. Barnabas anses for grundlægger af den Cypriotiske kirke. Barnabas opholdt sig stadig på Cypern da Paulus skrev det første Korintherbrev men døde antagelig kort efter. Han ifølge legenden menes han at have lidt martyrdøden i den Cypriotiske havneby Salamis, men der findes intet om dette i Det ny Testamente. Det såkaldte Barnabasbrev er ikke skrevet af ham selv men på et senere tidspunkt. Dette er et af stridspunkterne den Kristne og Muslimske tro i mellem

Termin er latin og betyder egentlig forfaldsdato. Der står stadig i mange kalendere termin ud for 11. juni, dette skyldes at næsten alle låntagere tidligere to gange årligt betalte afdrag og renter på et lån f.eks. i en ejendom. I 1656 blev dagen fastsat som den første terminsdag også kaldet "fandens fødselsdag". Ældste skriftlige omtale vi har af de to fødselsdage er fra 1888 (fandens anden fødselsdag er 11. december).

15 Juni - Sct. Veits dag - Valdemarsdag - Flagets dag.

Sct. Veits led martyr døden som tolv årig sammen med sin moder under kejser Diocletian omkring år 300. Sct. Veits er skytshelgen for alle der lider af nerve og sindslidelser, og han har lagt navn til lidelsen Sct. Veitssygen (Sanktvejtsdans)

Dagen er officiel dansk flagdag, og dagen fejres til minde om, at det var på denne dag i 1219 under slaget ved Lyndanisse i Estland at Dannebrog faldt ned fra himmelen.

På denne dag i 1792 udstedtes forordningen om bondejordens udskiftning.
Desuden er dagen mindedag for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Sct. Veitsdag.

Regn på sct. Veits giver regn i 30 dage
Sct. Veits regn fordærver byggen

21 Juni - Albanusdag ( sommersolhverv - og årets længste dag ).

Albanus kom fra England, og var Biskop han blev myrdet i sin kirke i Mainz omkring år 300.

Dagen er sommersolhverv - og årets længste dag. Fra i morgen bliver dagene kortere. Enkelte år er det dog sommersolhverv den 22. juni i stedet.
Solhverv de to tidspunkter på året, hvor solen har størst deklination, 21. juni eller 22. juni og 21. december eller 22. december. På den nordlige halvkugle er den 21/22 den længste dag og kaldes sommersolhverv.
Sommersolhverv er det tidspunkt på året, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes, at solen står lodret over den nordlige vendekreds ("Krebsens Vendekreds") ved middagstid netop den dag.
Navnet solhverv kommer fra oldnordisk hverfa = vende indtil den dag står middagssolen dag for dag højere og højere på himlen, derefter vender den og solen står så dag for dag lavere og lavere på himlen indtil den igen vender.

22 Juni - 10.000 martyeres dag.

I følge legenden ville Kejser Hadrian i år 130 tvinge 10.000 troende til at ofre til de hedenske guder. Dette nægtede de dog og flygtede op på Ararat bjerget i Armenien - nu Tyrkiet-, her blev de drevet ind i et tæt tjørnekrat, hvor de fleste døde resten blev korsfæstet på bjergskråningerne.

På denne dato i 1633 blev Galileo Galilæ tvunget til at knæle foran kardinaler og prælater i Santa Maria-klosteret i Minerva, for at afsværge sig sin kætterske tro og tanker om at solen er i centrum i vores planetsystem og at jorden kun er en planet, og ikke universets midtpunkt.
Efter 22 dages tortur var Galilæ parat til at afsværge sig sin videnskab, sådan at han ikke blev brændt på bålet, men kunne fortsætte sit arbejde. Først i 1860 blev det tilladt for katolikker at læse Galileo Galilæes værker.

Den 22. juni 1906 blev den danske prins Carl kronet til Norges kong Haakon den 7.

28 Juni - Eleonoras dag.

Denne dag har navnemæssigt set haft en omtumlet skæbne. I dag har den i den Danske kalender navnet Eleonora, oprindelig hed den Leo's dag, ond i mellem hed den Caroline Amalie.
Eleonoras dag er opkaldt efter kong Henrik den 3. af Englands dronning, som gik i kloster efter sin mands død. Hun døde i 1291.
Leo's dag har navn efter Den hellige pave Leo II ( -683). Den hellige Leo II var i Messina på Sicilien. Han fik sin uddannelse i pavens katedralskole i Rom og var beundret for sin veltalenhed, kultur og dygtighed. Leo II døde den 3. juli 683 etter mindre end 11 måneder på St. Peters stol og blev gravlagt i St. Peterskirken. Han æres som helgen; tidligere blev han mindet den 28. juni, mens hans mindedag nu er 3. juli.

Caroline Amalie (1796-1881) blev født 28. juni 1796 i København og var prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg og blev i 1815 gift med prins Christian Frederik den senere Christian 8..
Brylluppet stod på Augustenborg Slot den 22. maj 1815. Som dronning blev Caroline Amalie ivrig grundtvigianer og oprettede flere asyler og plejeforeninger. Hun døde den 9. marts 1881. Gravsat i Roskilde Domkirke. De fik ingen børn.