|
De gamle betegnelser for månederne.
© Copyright. Joan
Bedsted.
Juli
- Orme måneden.
Årets
syvende måned 31 dage,
Tycho Brahesdage i måneden: 17. og 21..
Årets
syvende måned har navn efter kejser Julius Cæsar, som blev myrdet i 44
f.kr.. Det var i Julius Cæsars regeringstid to år før hans død at den
Julianske kalender blev indført og dermed blev året fastlagt til 365
dage plus en ekstra dag hvert
fjerde år og Januar samtidig gjort til årets første måned år. For at
bringe orden efter fortidens mere unøjagtige kalendere, blev der også i
år 46 f.Kr. indsat tre ekstra måneder, dette år blev således på 455
dage, og blev som følge deraf kaldt "forvirringens år". Den
julianske kalender blev i 1582 afløst af den gregorianske, som er vores
nuværende kalender.
Gammelt nordisk navn for juli måned var ormemåned, forklaring på dette
kan være at hugorme og snoge gerne vil sole sig, og derfor ofte ses ligge
og sole sig i det varme julisolskin. Men det kan måske også komme af at
der i juli varmen let gik orm i kødet. I nogle områder er måneden også
blevet kaldt "rådmåned" eller "hømåned", i nordisk
oldtid hed måneden sólmándr.
Ferie.
Juli måned forbindes med højsommer og ferie. Den første danske
ferielov er fra 13/4 1928 og fra da af blev det efterhånden almindeligt
for alle klasser i samfundet at holde ferie. Før den tid kendes fra
1700tallet organiseret ferie, men kun for den velhavende del af
befolkningen, fra 1800tallet begyndte også det bedrestillede borgerskab
at holde fridage om sommeren.
De
vigtigste arbejder i juli måned i de gamle landsby samfund.
-
Høslætten
fortsat i denne måned.
-
Sidst
i juli måned kunne det første korn vinter rugen ofte høstes.
-
Der
skulle også hvis der var tid dertil køres tørv hjem fra mosen.
-
Og
i haven skulle vinterkålen sås
De
vigtigste indendørs arbejder var følgende.
I
Juli måned skal man vogte sig for.
-
stærke
drikke, for megen søvn, svedbad, åreladning, varm mad og ukyskhed.
2.
Juli - Marias besøgelsesdag.
Indtil
år 1770 var dette en officiel helligdag, dagen blev fejret til minde om
Marias besøg hos sin slægtning Elisabeth, som da havde født Johannes,
som senere fik tilnavnet Døberen. Op gennem middelalderen bliver Maria
fromheden til en Maria dyrkelse, Maria rykkede mere og mere ind i centrum
af kirkeliv, forkyndelse og folkefromhed. Efter reformationens
gennemførelse i Danmark afskaffede man alle højtideligheder og bønner
til Maria. Derefter gled Maria hurtigt ud af prædikener og kirkelivet,
men hvor længe folk holdt fast ved de gamle forestillinger er ikke til at
vide.
I 1530 fremlagde den danske Biskop Hans Tausen den protestantiske
trosbekendelse.
Folketro,
varsler og vejrvarsler for Marie Besøgelsesdag ( Vor Frue dag - Mariædag
).
- Som vejret er på den ene Vor Frue dag
således skal det i følge gammel folketro også blive på den følgende.
- Som vejret er denne dag således skal
det også blive til Olsmesse 29/7.
- I Nordisk folketradition hed det sig
at regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter.
22
Juli - Maria Magdalene.
Ifølge
evangelierne var der tre kvinder ved navnet Maria hvoraf de to salver
Jesus. Den hellige Maria Magdalena, det vil sige Magdala på vestbredden
af Genezaretsøen, som Jesus helbredte fra "syv onde ånder",
hun var en af de kvinder som fulgte og tjente ham i Galilea. Ifølge
evangelisten Lukas var Maria Magdalene den synderinde dvs. prostitueret
der vædede Jesu fødder med sine tåre. Hun var til stede ved hans korsfæstelse,
sammen med to andre kvinder gik hun ud til hans grav, men fandt den tom.
Evangelisten Markus fortæller, at det var for hende, at den opstandne
Kristus først viste sig. Evangelisten Johannes tilføjer, at Herren gav
hende et budskab, som hun skulle give videre til de øvrige apostle.
Folketro,
varsler og vejrvarsler for Maria Magdalene.
23
Juli - Hundedagene.
Denne
dag kaldes for den første Hundedag. Den følgende måneden vandrer tiden
gennem løvens tegn, og disse dage blev kaldt for hundedagene. De
indledes den 23. juli og varer til 23. august, betegnelsen hundedagene, er
egentlig er en arv fra oldtidens Egypten. Der var man mange år før vor
tidsregning i stand til at beregne tidspunktet for vandets stigning i
Nilen ved at iagttage hvornår Sirius (Hundestjernen) for første
gang blev synlig på himlen kort tid før solopgang. Egypterne mente at nu
begyndte den varmeste tid på året, og at det skyldtes det stærke lys
fra Sirius, og nu begyndte Nilen også at stige. Sirius blev kaldt
hundestjernen og ligger i stjernebilledet Store Hund, som indgår i
stjernetågen Orion.
Også vore forfædre havde større forståelse for naturens gang, og mere
indsigt i himmellegmernes bevægelser end de fleste nulevende danskere. De
vidste derfor også, at dagen efter Maria Magdalene begyndte hundedagene,
fordi solen da står nær Sirius (Hundestjernen).
I
1851 i Stavanger fødtes den danske kunstmaler Peter Severin Krøyer.
Han blev en meget aktiv Skagen-maler, og hans billeder er inspireret af
det fine lys på Skagen, med lette, sommerlige farvespil.
Folketro,
varsler og vejrvarsler for Hundedagene.
Bonden
sagde om vejret i hundedagene "I hundedagene har vi et
hundevejr"
-
Som
hundedagene starter sådan vil de også ende eller
-
Som
vejret er på den første hundedag sådan vil vejret være i den første
halvdel af hundedagene og den sidste halvdel vil vejret være modsat
-
Efter
hundedagene kommer der ni kattedage og hvis vejret i hundedage har været
slemt så vil det være endnu være i kattedagene for vejret vil altid
være være i kattedagene
Bonden
var først og fremmest bekymret for regn i hundedagene for nu nærmede høsten
sig nemlig
-
Der
begyndte nu også at blive taget varsler for den kommende vinter
-
Er
der i hundedagene mange hvide skyer på himlen vil der komme megen sne
i den kommende vinter
-
Hvis
skyerne i hundedagene ligner hatte med hvide kanter kan der forventes
megen sne i den kommende vinter.
29
Juli - Sct. Olavsdag - Olufsdag - Olsmesse - Olsokdag.
Dagen
har sit navn efter Norges første kristne konge. Olav var Norges konge
1015 - 1028. Han blev fordrevet fra landet af Knud den Store og blev dræbt
i slaget ved Stiklestad 29. juli 1030 af bønder med et øksehug. Ved hans
grav skete der efter sigende så mange mirakler, at han af Paven i Rom
blev helgenkåret som Olav den Hellige. Sct. Olav er i dag Norges
nationalhelgen, og dagen kaldes i Norge Olsokdag, olsok betyder egentlig
Olavs-vågenat, og hentyder til at man i den katolske tid, ofte holdt sig
vågen om natten op til større kirkelige højtider, man tilbragte så
natten med at læse i biblen, meditation og bøn. I Danmark er Helsingør
domkirke (Sct. Olai) viet til denne Helgen. Tidligere blev Olavs dag
fejret overalt i Norden med, markeder og fester og der blev taget mange
varsler.
Nu begyndte den såkaldte høsthelgen som varede frem til den 29.
september Mikkelsdag, i den periode koncentrerede alt sig om høsten. I de
to måneder høsthelgen varede, måtte der ikke afholdes, fester eller
forgå andre ting der kunne sinke høsten.
På
Færøerne kaldes dagen for Olavsøka eller Olaidag, og det er Færøernes
nationaldag, og den dag da Lagtinget bliver åbnet. Landsstyrets medlemmer
og præsterne går i optog fra domkirken i Thorshavn til Lagtinget som åbnes
kl. 13. Det har i århundrede været skik, at færingerne rejste til fest
og sammenkomst i Thorshavn på denne dag.
I
1814 blev loven om Almueskolevæsnet i Kjøbstæderne vedtaget, det vil
sige, at der blev indført 7 års tvungen skolegang fra det 7. år til det
14. år.
Født:
1905 · Dag Hammarskjöld - svensk politiker og FN-generalsekretær (død
1961)
Død:
1996 · Erna Hamilton - spøjs grevinde, æresminister og legatstifter (95
år)
1890 · Vincent van Gogh - hollandsk maler (37 år)
Folketro,
varsler og vejrvarsler for Sct. Olavsdag.
Varslerne
for denne juli dag drejer sig om bondens frygt for regn, som kunne skade
det modne korn og vanskeliggøre høsten, i de tider kunne en dårlig høst
stadig overalt i Norden betyde hungersnød og få katastrofale følger.
Der
blev også sagt at på Olufsdag forsvandt "Kukkermanden" gøgen
for denne gang og man rettede blikket mod den kommende vinter.
|