De gamle betegnelser for månederne.

© Copyright. Joan Bedsted.

Januar - Glud måneden:

Årets første måned har navn efter den romerske gud Janus. Han havde to ansigter. Det ene så fremad mod det nye år og det andet så tilbage på det forgangene. Fra sin plads i helligdommen på Forum Romanum kunne han i krigstid holde øje med øst- og vestporten. I det antikke Rom blev Januar gjort til årets første måned fra år 153 f.Kr. Indtil da havde Marts måned indledt året til ære for krigsgudenMars. I Danmark har Januar fra begyndelsen af det 14. århundrede været årets første måned. Men i mange europæiske begyndte året indtil det 17. eller 18. århundrede i Marts måned. Derfor kan ældre årstalsangivelser afvige med et år. Det gamle danske navn Glugmåned er afledt af ordet glug, som betyder kikhul. Og der, der kikkes ind i, er naturligvis det nye år. Januar er også blevet kaldt for " højalderens tid ". Efter overtroen skulle mennesker, der var født i Januar, leve længe. Januar er også en god måned at blive forelsket i. Denne påstand kan være en overlevering fra den græske kalender hvor Januar var ægteskabets måned.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:

  • Mildt vejr i Januar er ikke et godt varsel for den kommende værkssæson.

  • Mild Januar lover frost i Marts og April.

  • Når Januar og februar er milde, bliver Marts kølig,

  • Blæst i Januar varsler om mild Marts måned.

  • Selv hvis vi er midt i en streng frostperiode, vil der altid optræde mindst en tøvejrsdag mellem jul og kyndelmisse ( 2 Februar ).

  • Kraftig snefald i Januar varsler en god høst.

  • Megen regn i Januar gør marken bar.

  • Tør Januar varsler en våd Juli.

  • Lad vor Herre råde i år, det gjorde Han så godt i fjor.

1. Januar - Nytårsdags, Ottende dags jul, Jesu dag.

Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:

  • Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag.

  • Nytårsmorgen rettede bonden sit blik mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang, bliver året præget af krig, pest og generelt dårligt vejr.

  • En anden vejrregel siger, at hvis solen på Nytårsdag blot skinner, så længe det varer at sadle en hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år.

  • Man kunne i øvrigt selv være med til at skaffe godt vejr i det nye år ved at feje godt inden døre på Nytårsdag.

6. Januar - Hellig tre konger, Trekongersdag, Trettende dag jul.

Julen blev afsluttet aftenen før Hellig tre kongers dag, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys på bordet, hvorefter an spiste et ekstra godt måltid, ligesom på jule- og nytårsaften. Disse tregrenede lys var børnenes store glæde, for hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt. Når væggen brændte ned til stammen, lød der et stort knald, og i et nu pustedes lyset - og julen - ud.

I gamle dage sagde man ikke " 6 Januar ", men trettende dag jul ", d.v.s. trettende dag efter første juledag. Indtil 1770 var det en officiel helligdag. Biblen nævner ikke tre konger, men tre vise mænd fra Østerland. Ved en kirkeforordning gjorde man imidlertid år 350 de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Melchior og Caspar. Balthazar var etiopier og derfor sort. Han skænkede ifølge legenden det lille Jesusbarn velduftende myrra. Caspar skænkede røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser. Endvidere findes der en legende i mange forskellige versioner om en fjerde vismand Arbatan, der kom for sent til Bethlehem, men fortsatte sin søgen efter Jesus og imens hjalp folk i nød.

5. Januar - Hellig tre kongers aften.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:

  • På denne aften smuttede landmanden ud for at se på himlen for på denne aften kunne han tage  varsel for årets høst af bælg frugter. Er det klart vejr, bliver ærter og bønner store. Men hvis det er gråt og trist, bliver de små og mislykkede.

  • Når man gik i seng på Hellig tre kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De holdt sig vågne for at stå op i den stille midnatstime hvor de gik tre gange rundt om huset eller gården - samme vej som solen - men de hver gang ganske stille for sig selv fremsagde verset:

Jeg beder jer hellige konger tre,
at I i nat vil lade mig se:
hvis seng jeg skal rede,
hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være,
hvis navn jeg skal bære med ære.

  • Men inden pigerne lagde sig, anbragte de et spejl under hovedpuden. Det skulle sikre, at de fik deres tilkommende at se i drømme. Det ville jo også samtidig være rart at få lidt at vide om hans økonomiske status, og det kunne der også gives et varsel om. Vedkommende skulle så stille tre kopper på det lille bord ved sengen og fylde vand i den ene, mælk i den anden og vin i den tredje. Hvis der Hellig tre kongers morgen var det sunket i vandet, ville den tilkommende være fattig. Manglede der noget af mælken, betød det, at den tilkommende var nogenlunde velstående, og var der drukket af øllet vinen, betød det, at den tilkommende var rig. – Enhver ung pige ønskede naturligvis at ægte en velhavende mand, så kopperne med mælk eller vin skulle helst være halvtomme om morgenen.

10. Januar - Poul Eremit.

Poul Eremit blev født ca. år 229 i en rig, kristen familie i den egyptiske byen Theben. På grund af kejser Decius' grusomme kristenforfølgelser flygtede han som 22 årig ud i ørknen, i 90 år levede han der i en hule. Indtil han var 43 år, spiste han udelukkende palmernes frugter, men derefter begyndte en tam ravn, hver morgen at bringe ham et halvt brød. Ifølge legenden blev han 113 år gammel og døde formentlig i år 342..

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:

  • På Poul Eremits dag skulle solen helst skinne så længe, at en kælling med ti tommelfingre kunne nå at sadle en hest - så skulle der være chance for, at det blev et godt vækstår.

22. Januar - Vincents dag.

Den spanske martyr St. Vincentius skytshelgen for Portugal Saragossa og vindyrkere led martyrdøden i år 304 under Diocletians kristen forfølgelser.St. Vincent blev født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien. Han fik sin uddannelse hos biskop Valerius af Saragossa, som også viede ham til diakon. Legenden fortæller at Vincents blev udsat for den mest  forfærdelig totur. Først blev han fængslet og nægte mad for at svække ham. Han blev så befalet at ofre til de romerske Guder hvilket han nægtede
Han blev så bundet til et træ og stukket med lanser, hans ben og arme blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Han blev derefter lagt på en glødende jernrist, og liggende der fortælles det, fik han salt gnedet ind i sårene. Men det fik ikke Vincent til at opgive troen.
Han blev han slængt ned i et fangehul på et leje af potteskår, som på ny rev hans sår op. Men så skete miraklet. Et himmelsk lys strømmede ind i cellen. Hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, og der hørtes englesang. En engel kom og trøstede ham. Og fangevogteren blev omvendt, da han så Vincent badet i lys, mens han talte med Gud.
De kristne fik nu lov til at besøge Vincent, og de plejede hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår den havde medført, gjorde at han døde efter kort tid.
Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede dyrene bort. Hans legeme blev så kastet i havet med en kværnsten om halsen, Men liget flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Dermed fik de kristne mulighed for at begrave Vincent. I følge legenden skete dette den 22. januar 304.

Folketro, varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:

  • Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi.

Tilbage til slægtsforskning.