|
De gamle betegnelser for månederne.
©
Copyright. Joan Bedsted.
Februar
- Blide måneden:
28
dage, hvert 4. år når der er skudår 29 dage
TychoBrahes dage i måneden: 11., 17. og 18..
Årets
anden måned, men efter den romerske kalender er det årets tolvte måned,
og derfor er skuddagen lagt i denne måned. Det latinske navn betyder
renselses (februare=rense). Gammelt dansk navn for februar måned var
blidemåned. Februare=rense hentyder til den renselsesfest viet til
underverdenens Februus, en etruskisk gud til vis ære ( Lupercalia festen
) blev afholdt i det gamle Rom. Det gamle danske navn skyldes måske forhåbninger
om at vinteren nu tog af og det blev blidere. Et gammelt nordisk navn
"gøje måned" er kendt fra dele af Norden. Det hentyder måske
til sagnhistoriens Goa, der er datter af "Sne den Gamle". Til
ham ofrede man ved midvinterblotet
Februarrevolutionen:
oprør i Paris 22 - 24 februar 1848 mod bogerkongen Louis-Philippe. Efter
en midlertidig regering indførtes den 2. republik. Februarrevolutionens
liberale tanker fængede i andre europæiske lande, og førte i Danmark
til enevældens fald 1849.
Fastelavn
falder i tidsrummet fra den d. 1. februar til d. 7. marts.
Gækkebreve
var en populær skik der hørte forårstiden til mere bestemt fra
Dorotheas dag til påske.
Ligesom
januar var februar en stille måned med udendørs arbejde, tiden blev først
og fremmest brugt til at hente tjørnekviste og pilegrene til bygning samt
reparation af risgærderne omkring markerne ("vangene"),
ligeledes var det tid for tørveskæring.
Hvis vejret var til det, gik man også i gang med at gødske kålgårdene
og haverne, med hønse- og duemøg så var de tjenlige, når vækstsæsonen
kom.
Var der gæs på gården, skulle de parres i denne måned. Der skulle også
helst være tid til at se, hvordan bierne havde det, samt til fiskeri, så
der da var lidt, som kunne give smag til fastemaden.
Det sidste korn blev tærsket i denne måned.
Folketro,
varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:
-
I
Februar ser vi helst heftig blæst og megen sne.
-
Falder
der kun lidt sne i Februar, må vi forvente kulde i Maj.
-
Er
Februar mild varsler det kulde i påsken.
-
Kold
Februar lover en god vækstsæson.
-
Lun
Februar lover kølig Marts.
-
Regn
i Februar varsler frost i Marts.
-
Er
fuglene i Februar fede, da falder megen sne derefter.
-
Torden
i Februar betyder mange mænds død, og mest de riges.
2.
Februar - Kyndelmisse eller Mariemesse.
Dagens
navn stammer fra den det latinske udtryk for lysenesfest missa candelarum
på dansk kandelabermesse og kyndel er en oldnordisk middelalder
forvanskning af forstavelsen kandel. I Jylland kaldtes dagen også ofte
for Kjørmes eller Kjærmessedag.
Indtil 1770 var kyndelmisse officiel helligdag og der blev afholdt kjørmesgilde.
I katolske kirker velsigner man vokskerterne og tænder lys til Jomfru
Marias ære den 2. februar. Men menigheden kunne også lægge deres egne
lys på alteret, så de fik ekstra kraft. Kyndelmisselys var nemlig gode
at tænde i tordenvejr. Da de også kunne holde onde ånder borte.
Ifølge Det gamle Testamente var en kvinde uren i fyrre dage efter en fødsel.
Den 2. februar er der gået fyrre dage efter den dag, der af kirken er
blevet udnævnt til Jesu fødselsdag. Ved kyndelmisse blev Jomfru Maria
med andre ord atter "ren" og kunne atter deltage i menigheden.
Dagen blev i det gamle bondesamfund betragtet som meget betydningsfuld,
fordi den ligger præcis midt mellem (vinterens begyndelse) 1. november og
(forårets begyndelse) 1. maj; på den dag skulle halvdelen af dyrenes
vinterfoder og af alt andet forråd helst være tilbage.
D.
2. Februar er helt fra gammel tid blevet opfattet som den koldeste dag på
året, det er her vinteren vender ( midtvinter ).
Folketro,
varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:
-
Der
blev den dag taget mange varsler, kyndelmisse er en af er en af årets
meget store og vigtige "vejrdage", sikkert bl.a. fordi det
netop er årets første "Vor Frue dag" i katolsk tid blev
jomfru Maria Jesus moder fjeret med i alt syv store højtider.
Generelt gælder det for alle "Vor Fruedage" som vejret var
på den foregående Vor Frue dag, således skulle også det ville
blive på den næste.
-
Det
skulle helst blæse meget kraftigt denne dag - helst så voldsomt, at
"atten kællinger ikke kunne holde den nittende ved jorden",
så ville vinterens magt være alvorlig truet og kulden ikke vare
meget længere.
-
Hvis
solen skinner på denne dag, bliver grævlingen bange, når den kommer
op af sin hule. Så løber den tilbage og bliver dernede i endnu syv
uger, til vinteren er forbi. Men hvis vejret er gråt og trist, bliver
den oppe, for så vil resten af vinteren blive mild.
-
Lige
så mange dage, som lærken synger før kyndelmisse, lige så mange
skal hun græde efter voldermisse (1. maj). (Sanglærken kommer
normalt til Danmark i løbet af februar måned).
-
En
grøn (d.v.s. mild) kyndelmisse giver lover en spids (kold) påske.
Skinner solen klart til kyndelmisse, da er der stadig sne i vente
Som nævnt var Kyndelmisse tidligere været helligdag, og der var
tradition for at spise fedt flæsk og rugmelspandekager.
3.
Februar - Skt. Blasius dag.
Mindedag
for Blasius Eremit og Biskop i Sebaste i Armenien blev Martyr dræbt
( sandsynligvis år 316 ) under Kejser Licinius kristenforfølgelse. I
Danmark også mindedag for Ansgar også kaldet Nordens Apostel.
I
ældre tid blev dagen i nogle egne af landet kaldet for Blåsmesse. Mange
af de traditioner, der var knyttet til dagen, har sammenhæng med dette
navn at blæse.
Folketro,
varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:
-
Sømænd
måtte ikke sige dagens navn Blåsmesse højt for så ville det blive
storm.
-
Bondebefolkningen
anså Blåsmesse for at være den første vårdag, man troede at blæsten
havde betydning for livet i naturen, og at vinden den dag blæste liv
i alle de skabninger i naturen, der var i vinterdvale.
-
Endvidere
måtte man på denne dag ikke udføre arbejde, med noget der drejede
rundt. Som f.eks. spinderok, slibesten møllehjul o.lign., intet må på
denne dag ikke dreje rundt, thi så vil kreaturerne løbe til de
styrter omkuld.
6.
Februar - Skt. Dorotheas' dag.
Der
findes næsten ikke nogen historiske fakta om Dorotheas liv. Men legenden
fortæller, at hun var datter af en kristen senator Dorus. Det fortælles
at hun var en jomfru, der under Kejser Diokletians kristenforfølgelser
forsvarede sin tro og kyskhed under de grusomste pinsler og tortur.
Legenden fortæller at to kvinder, der havde opgivet den kristne tro, blev
sendt til Dorthea for for også at få hende til at opgive den kristne
tro. Men Dorothea afslog og fik i stedet dem begge bragt tilbage til den
kristne tro igen. Det gjorde Guvenøren Fabricius så rasende, at han dømte
hende til døden ved halshugning. Inden hendes hendes henrettelse
gennemgik hun den grusomste tortur på en strækkebænk, men det fortælles
at skønt hendes pinsler var store, så smilede hun alligevel under
torturen, ved tanken om de to kvinder hun havde fået omvendt. Men I nogen
versioner af legenden fortælles det, at de to kvinder Chrysta og Callista,
led martyrdøden sammen med Dorothea.
Dorotheas navn er også knyttet til legenden om Rosenunderet. Det går ud
på, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende hånligt
om at sende ham blomster og frugt fra Kristi Have, når hun snart kom der.
Straks da hun var blevet halshugget, bragte et himmelskvæsen ham en kurv
med roser og æbler, sammen med en hilsen fra Dorothea.
I
middelalderens Danmark blev Dorothea regnet som en ekstra nødhjælper,
altså ikke blandt de 14 officielle men som den 15.. Legenden fortæller,
at hendes sidste bøn til Gud var, at alle der i bøn ville påkalde hende
skulle blive hørt.
Sankt Dorothea en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara,
Sankt Catharina og Sankt Margaretha .
Folketro,
varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:
14.
Februar - Sct. Valentinsdag.
Sct.
Valentine der er egentligt tre af dem levede omkring år 250 e. kr. i Rom
I
England og Skotland er det en gammel skik at unge mennesker sender
hinanden gaver eller skriftlige kærlighedserklæringer såkaldte
Valentines på Valentinsdag. Der er dog ikke noget i de gamle beretninger
om Skt. Valentin der kan sætte ham i forbindelse med denne skik. I dag i
Internettes tid er der via USA ved at opstå en hel særlig Valentins
Internetkultur. Sct. Valentin er
skytshelgen for kærestefolk og epileptiker, her til højre ses han derfor
på det tyske epileptiker forbunds bomærke.
20.
Februar - Sct. Eucharias' dag.
Det vides ikke bestemt hvilken person der tænkes på med denne dag,
men måske er det den Eucharias, som efter et fromt og ydmygt klosterliv
blev biskop af Orleans i 719. Da Karl Martel, som besejrede
maurerne, ville beslaglægge kirkens gods, satte Eucharias sig til modværge
og blev derfor forvist til et kloster i Køln. Han døde i 738.
Men det kan også være Biskoppen i Lyon, der var gift med en fornem
kvinde der hed Galla, denne Eucharias' døde i år 450.
Tamperdag fire kvartårlige fastedage i den katolske kirke, på disse dage
trådte tamperretten sammen en særlig gejstlig domstol der afsagde domme
i ægteskabssager.
22.
Februar - Sct. Peters dag ( Peters stol, Per varmsten, Pers katt )
Denne
dag har navn efter Apostlen Peter. Peter blev født ca. samtidig med Jesus
i Betsaida i Galilæa Peters far var Jonas og hans bror Apostlen Andreas.
Peter har hele tre mindedage Peters fængsels dag den 1. august og Peter
og Pauls fælles mindedag der fejres den 29. juni og endelig Peters stol
den 22. februar der er til minde om at Apostlen Peter efter traditionen
den dag påbegyndte sit embede som Biskop af Rom . De steder i verdenen
hvor dagen stadig fejres, har festen udviklet sig til en taksigelses fest
for Kirkens enhed og den måde den romerske biskop PAVEN løser sin
opgave, og Kirkens Apostolske fundament. Men allerede i tiden før festen
for Peters stol blev der i Rom holdt en fest i tiden fra 13. til 22
februar til minde for de døde. Efter 8 dages sorg over den afdøde mødtes
alle slægtninge på den niende dag ved det afsluttende fælles måltid
skulle der stå en stol tom til den afdøde.
Traditionen
siger at på Per Varmstens dag kastede selve Sct. Peter en glohed sten i søer,
åer og andre vandløb vandene begyndte så at tø nedefra isen blev så
usikker at ræven ikke længere turde gå over isen og vinteren vendte der
blev så varmt stenbideren slap sit greb i stenene og kunne spises fra den
dag. I nordisk folkemund hed det sig at for Peters Katt løfter vinteren
sin hat.
Folketro,
varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:
- Er jorden optøet, så man kan bore en
kæp dybt ned, bliver det godt vejr og tø. Derfor navnet Per Kæp.
- Er frosten borte, og fuglene vælger
deres mage, så vil St. Peter os våren inddrage.
-
Men har St. Peter
istapper i skægget, kan vi vente at vinteren fortsætter i lang tid
endnu.
-
Endvidere sagde
traditionen at hvis det frøs natten til Petters stol så ville det
fryse 40 nætter endnu.
24.
Februar - Sct. Matthisdag, Skuddag.
Mathias
var den apostel, der blev valgt efter Judas Iskariot, som forrådte Jesus.
Det er alt, hvad vi reelt ved om ham. Men ifølge legenden led han senere
døden ved (bl.a.) halshugning med økse, der er apostelens symbol.
Egentlig er det jo ganske rimeligt, at denne "ekstra" discipel
og apostel fik tildelt skuddagen som helgendag. I de år hvor det er skudår
flytter Sct. Mathiasdag til den 25. februar.
Ifølge
kalenderen er et almindeligt år på 365 dage. Men i virkeligheden er
Jorden 365 døgn, 6 timer, 9 minutter og 9,5 sekunder om at nå en gang
rundt om Solen. For at regnestykket skal gå bedre op, må man derfor indføje
en ekstra dag hvert fjerde år. Denne dag kaldes for skuddag og året for
skudår. Skudårstal er altid delelige med fire. Men der bliver herved 9
minutter og knap 10 sekunder til overs, og for at regnskabet helt skal
passe, må man så regulere yderligere på det. Derfor er det kun århundredskift,
der er delelige med 400, som er skudår. Således er år 2000 skudår men
ikke år 1900 og år 2100.
I de år der er skudår er der 29 dage i februar måned mod normalt 28
dage. I disse år er det den 24. februar der er skuddag, forklaringen på
dette skal findes helt tilbage i Romerriget. Den 23. februar var guddommen
Terminus dag og dengang årets sidste dag. På denne dag blev på
beslutning af kong Numa Terminalierne, en slags "nytår" fejret,
det var derfor naturligt at lægge den ekstra dag efter den 23. Skikken
med at regne den 24. som skuddagen bibeholdtes, også efter at februar fik
28 dage.
På skuddagen var det i de gode gamle skik at en ung pige måtte fri til
en karl
Baggrunden for skikken skal efter al sandsynlighed søges i Skotland. Her
dekreterede dronning Margaret i 1288, at enhver kvinde "af både høj
og lav byrd" kunne bejle på skuddagen. Hvis en karl ville afvise
frieriet, skulle han bøde "den sum af en Dundis" - dvs. en
betydelig bod. Den mand, der kunne dokumentere, at han allerede var
trolovet med en anden, kunne naturligvis frit afslå en bejlerske.
I Danmark har pigernes frieri på skuddagen næppe nogensinde været
opfattet som andet end spøg og morskab. Det udelukker naturligvis ikke,
at piger kan have brugt lejligheden til at fri til deres kæreste. I
Danmark er den traditionelle "kompensationsgave" normalt 12 par
silkestrømper eller 12 par handsker.
Folketro,
varsler og vejrvarsler generelt for Januar måned:
- Dugger der før eller på denne dag,
er det ude med vinteren.
- Selv om vinteren har været hård, får
vi helt sikker tø efter Sankt Mathias
- Som vejret er denne dag, vil den holde
sig de kommende 40 dage
- Mathias bryde is - Men finder han ikke
is, så lægger han is ( det skal helst være koldt op til 24.
februar, ellers får vi en kuldeperiode)
- Råger skal helst vende tilbage til
Danmark på denne dag - det lover godt vækstår.
|