|
De gamle betegnelser for månederne.
© Copyright. Joan
Bedsted.
August
- Høst måned.
31
dage
Tycho Brahesdage i måneden: 20. og 21..
Årets
ottende måned den sidste sommermåned. August hedder på latin "Mensis
Augusti". Måneden er opkaldt efter den romerske kejser Octavius
Augustus som i år 44 f. kr. blev adopteret af Julis Cæsar.
Oprindelig havde måneden kun 30 dage, men det romerske senat besluttede
at flytte en dag fra februar måned, sådan at august måned fik 31 dage
ligesom juli måned, der er opkaldt efter Julius cæsar, og dermed ikke
var ringere end den
Gammelt nordisk navn for august måned var Høstmåned, i høsten ønskede
man naturligvis helst godt vejr. Et gammelt mundheld lyder torden i august
betyder megen sygdom for mennesker og dyr.
I
høsten var det i gammel tid skik at når der kom en fremmed ud i marken,
stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens
knage. Forkarlen slog tre slag med sin strygespån på lebladet og
derefter strøg alle leen. For denne opvisning måtte den fremmede betale
en flaske brændevin.
Det sidste neg der blev høstet hed i Jylland "Gammelmanden" og
på øerne "Høstkællingen". Gammelmanden blev gerne i nattens
mulm og mørke bragt hentil en nabo der endnu ikke var færdig med høsten,
neget var forsynet med et brev, der på hårde betingelser lovede hjælp
til den langsommelige. Høstkællingen pigerne var ikke begejstrede for at
binde det sidste neg på marken, den såkaldte Høstkælling. Pigen skulle
så nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med ”Høstkællingen”
som dansepartner.
De
vigtigste arbejder i august måned i de gamle landsby samfund
August eller høstmåneden var en meget travl tid
der skulle vinterens forråd bringes i hus. Hvis høsten blev god betød
det mad og foder i det kommende år eller hvis høsten slog fejl sult og
bitter nød i det kommende år
-
Der
skulle høstes rug, byg og hvede.
-
Det
var også tid til at høste (ruske) hør og hampplanter af hvis fibre
der skulle fremstilles klæde.
-
I
haven var løg og rønnebær klar til høst.
-
Bistaderne
skulle tømmes for honning som blandt andet blev brugt til
fremstilling af mjød.
-
I
skoven var nødderne modne og det var på tide at samle og tørre dem
inden egernet tog broderparten
De
vigtigste indendørs arbejder var følgende:
1.
August - Peters fængsel - St. Peter.
Dagen
bærer navnet Peters Fængsel efter den kirkelige fest på denne dag.
Vincula Petri, dvs. 'Peters lænker', som fejres til minde om den hændelse,
der berettes om i Apostlenes Gerninger kapitel 12.Her fortælles, at
apostlen Peter i Jerusalem blev kastet i fængsel af kong Herodes Agrippa,
men blev befriet herfra ved en engels hjælp.
Igennem tiderne har det for kunstmalere været populært at skildre denne
situation. I grønland findes der også et billede, der skildre denne
situation, og som der knytter sig megen mystik til.
Der findes flere historier om, hvordan man genfandt Peters lænker, der nu
opbevares som relikvier i flere kirker.
St. Peter festdag er derimod den 29. juni.
8.
August - Ruths dag - Lyse nætter - i Danmark fra ca. 5. maj til 8.
August.
Dagen
har navn efter den Ruth, som i følge en beretning i det gamle testamente
gik ud i marken for at samle aks for at tækkes markens ejer, og i følge
beretningen blev hun også gift med ham.
Om
sommeren er nætterne lyse. Solen går ned sent om aftenen, og står op
igen tidligt om morgenen.
Det betyder, at det kun er mørkt i ganske få timer. Man kalder det ”de
lyse nætter”, fordi det aldrig bliver helt mørkt
Når solen ved midnat står mindre end 18 grader under horisonten, går
aftendæmringen over i morgendæmringen, og natten siges at høre til de
lyse nætter.
Perioden fra Solen går ned, til den er 6 grader under horisonten, kaldes
„borgerligt tusmørke“. Perioden fra Solen er 6 grader under
horisonten, til den er 12 grader under, kaldes for „nautisk tusmørke“,
mens 12-18 grader under horisonten kaldes „astronomisk tusmørke“.
10.
August - Laurentiusdag - Larsdag - Larsmesse.
Laurentius
regnes blandt Roms vigtigste helgener. Han døde martyrdøden i år 258. I
Norden kaldtes han Helliglars, og Domkirken i Lund er indviet til
Laurentius.
Laurentius
var ærkediakon for for pave Sixtus II. Da paven blev fængslet af de
hedenske myndigheder bad han Laurentius passe på kirkens penge, det
gjorde han på en meget kristen måde, han delte simpelthen pengene ud til
de fattige. Da Laurentius af kejserens soldater ved en kristenforfølgelse
i 258 ef. Kr. blev afkrævet kirkens værdier, samlede Laurentius alle de
kristne i menigheden foran kejserens soldater og sagde, "Dette er
kirkens rigdomme, de eneste og sande skatte som aldrig formindskes men forøges
for hver dag" Kejseren blev rasende, Laurentius blev kastet i fængsel
torteret og til slut brændt til døde liggende på en jernrist over et bål.
Sct. Laurentius mindes hvert år som den eneste helgen med et navngivet
naturfænomen. I nætterne omkring den 10. august drypper Sct. Laurenti tårer
fra himlen. Ud fra stjernebilledet Persus, som også kaldes for
Perseiderne udstråler en fast tilbagevendende stjerneskudssværm.
Folketro,
varsler og vejrvarsler for Laurentiusdag.
- Klart vejr varsler en god høst og en
hård vinter
- Gråvejr og regn varsler en mild og
fugtig vinter
- Klart vejr om formiddagen varsler kold
vinter frem til Kyndelmisse (midvinter)
- Grå og overskyet vejr om
eftermiddagen varsler en mild vinter efter Kyndelmisse
15.
August Marias himmelfart.
Mariæ
Himmelfarts dag. Fejres i den katolske kirke til minde om den dag Jomfru
Maria døde. Legenden fortæller at alle apostlene var samlet ved
Jomfru Marias dødsleje, og hvordan Jesus, da hun døde, sammen med mange
engle kom ned til hende og tog hendes sjæl med til himlen, og tre dage
senere sammen med ærkeenglen Mikael tog hendes legeme med til paradis,
hvor hun kronedes til himlens dronning. Perioden mellem denne dag og
Marias Fødselsdag den 8. September betegnes som Mariemesse.
Folketro,
varsler og vejrvarsler.
- Denne dag er så årets 4. "Vor
Frue dag" i katolsk tid blev jomfru Maria Jesus moder fjeret med
i alt syv store højtider. Generelt gælder det for alle "Vor
Fruedage" som vejret var på den foregående Vor Frue dag, således
skulle det også blive på den næste.
- Regn på denne dag varsler regn de næste
9 dage, så regnede det denne dag vidste man i tidligere tider at så
kunne man lige så godt indstille høsten midlertidigt.
- Hvis høsten denne dag var vel overstået,
mente man at denne dag var særlig velegnet til såning af vintersæd.
23.
August - Bartholomæus dag.
Udover
at Bartholomæus var en af Jesus tolv disciple vides intet sikkert om ham,
det er dog muligt, at han er identisk med Nathanael, "en israelit, i
hvem der ikke er svig". Men ifølge legenden var det ham der bragte
kristendommen til Indien, der fik han en frygteligt død idet hedninge flåede
ham levende og derefter korsfæstede ham. Nan afbilledes derfor ofte med
en kniv i hånden og måske af den grund er han blevet skytspatron for
garverne.
Et
af de gamle nordiske navne for Bartholomæus dag var Bertel Brydestrå,
det hænger måske sammen med, at de sene auguststorme ville knække strået,
hvis ikke høsten var i hus inden da.
I den gamle almuekultur blev det sagt, at storken skulle flyve sydpå ved
Bartholomæus, og der måtte ikke tændes kunstigt lys til brug for indendørs
arbejde før ved Bartholomæus
Folketro,
varsler og vejrvarsler på Bartholomæus dag - Skt. Bertils dag.
-
De
første efterårsstorme melder sig ofte omkring Sct. Bartholomæus`dag
-
Da
det åbenbart ofte har blæst på denne dag, blev det derfor sagt, at
det korn der ikke var høstet til Bertils dag kunne ligeså godt blive
stående på marken for stormen rystede alligevel kernerne af.
-
Det
smør der blev kærnet på Sct. Bartholomæus`dag blev gemt i en særlig
krukke idet det blev anset for at være lægende og blev brugt som
salve i de kommende efterårs- og vintermåneder.
24.
Johannes begravelsesdag.
Johannes
Døberen kom til verden som søn af præsten Zakarias og af Elisabeth, der
var i nær familie med Maria. Johannes Døberen var med andre ord en slags
halv-fætter til Jesus.
Johannes Døberen har hele tre helgendage. Den mest betydningsfulde dag er
fødselsdagen den 24. juni. Men også dødsdagen den 29. august har
tidligere betydet meget. Det var en dag, som folk regnede for at være særligt
uheldig – nærmest noget i retning af fredag den 13. Den sidste festdag
er den 24. september: undfangelsesdagen præcist 9 måneder inden fødselsdagen.
I
norden er dagen tidligere blevet kaldt Hansdag. Traditionen sagde at man på
Hansdag skulle bort hugge alle udskud på træerne.
|