Joan Bedsted - hvem er hun ?

 


Hvem er det nu lige hende Vejle Pigen Joan Bedsted med Bredsten Hjemmesiden ? 

Det er der mange Bredsten borgere der spørger om, mit navn er efterhånden velkendt. - Men så kommer spørgsmålet når de endelig møder mig; jamen hvorfor gør du så meget i Bredstens lokal historie når du kommer fra Vejle ? 

Jeg fortæller gerne hvordan og hvorfor:

Jeg bor ikke i Bredsten og har aldrig gjort det. 

Min interesse for Bredsten sogn stammer fra min slægtsforskning. Mine aner i meget gamle dage nedstammede fra gården ” Tågekjær ” i Kjærbølling ( nu afdøde Anders Olesens gård ) samt fra en anden gren fra ” Sdr. Steensgård ” og har derfra forgrenet sig ud i rigtig mange andre gårde i Bredsten sogn. Min slægtsforskning gjorde at jeg fik kontakt til Bredsten lokal historiske arkiv og inden jeg fik mig set om var jeg involveret i arkivets bestyrelsen.  

Eva Christensen.Samtidig med jeg kom i bestyrelsen blev også Eva Christensen valgt ind. Hun blev arkivleder og jeg sekretær og sammen endevendte vi to alene arkivet og fik sat skik på det hele der. Eva og jeg har arbejdet og arbejder stadig rigtig godt sammen, og har stadig gang i mange fælles projekter.
Jeg er ikke med i bestyrelsen mere p.g.a. min Sclerose og Eva gik ud næsten samtidig også p.g.a. sygdom.

Eva og jeg har lavet mange ting sammen, til aviser, til Spidsbarren og ikke mindst Mejeribogen. Sammen tager vi stadig rundt blandt sognets beboere og laver interviews og nedskriver deres erindringer. 

Eva og jeg har en god arbejdsfordeling, vi gør det, vi hver især er bedst til. 

Jeg skriver og forfatter alle historierne, scanner billeder og sætter historierne pænt op, d.v.s. alt pc arbejde sorterer under mig. Eva tager så rundt og låner og aflevere billeder til vores fælles projekter, samt bidrager med en god hukommelse. 

Vores arbejdsfordeling gør at, Eva er den der er mest synlige i bybilledet - hvilket jeg ikke er, da jeg ikke bor i byen. Jeg er mest synlig på min private hjemmesiden, hvor alle mine private Bredsten historier ligger. Bredsten beboerne ved hvem Joan Bedsted er, de har læst nogle af mine Bredsten sager, men de ved ikke hvem jeg ellers er. Det ved de forhåbentlig nu. 

Derfor denne lille forklaring.
Venlig Hilsen
      Joan Bedsted.      

Joan Bedsted.