Gode råd

og en masse vittigheder.

© Copyright Joan Bedsted.
Tilbage.



Kvinde vittigheder .....
ja der kan jo ikke være så mange !

     

 

  • Der var lange køer ved kasserne i supermarkedet, og en kunde gik hen og stillede sig ved en uåbnet kasse og skreg: "Hjælp! Røveri!" En ekspedient kom styrtende, og sagde: "Hvad er der sket?" Damen: "Ingenting, men hvis jeg bare havde sagt, at vi trængte til at få åbnet en kasse til, så var der ikke kommet nogen. 

  • Fru Clausen havde den skønneste drøm. Sean Connery var kommet på uventet besøg, og nu var hun og han endt i soveværelset i en hed omfavnelse. Fru Clausen sukkede og græd og lo i søvne, men pludselig råbte hun: "Åh, Gud! En nøgle i døren! Hurtigt - det er min mand!" Hr. Clausen vågnede med et sæt og sprang ud af vinduet. 

  • Frk. Clausen var almindeligt afskyet i landsbyen for sit skinhellige og sladderagtige væsen. Det seneste offer for hendes skarpe tunge var postbudet, Peter Jensen, som nu var begyndt at drikke igen. "Jeg så selv hans cykel uden for kroen her i går aftes ved ellevetiden, og så kan man jo kun tænke sit!" kundgjorde hun for alle henne i Brugsen. Samme aften stillede Peter Jensen sin cykel op ad frk. Clausens stakit, og der blev den stående til næste morgen. 

  • Frk. Clausen havde endelig fundet et sted, hvor hun kunne være i fred for piccoloen Brian. Hotellets tag. Her kunne hun ligge og solbade, uden at blive generet. Hun kunne oven i købet lægge bikinien og være helt ugeneret. Der gik dog ikke fem minutter, før hun hørte hurtige trin på loftstrappen op til taget. Hun fik kastet et håndklæde over sig, sekundet før Brian trådte ud på taget. "Jeg må desværre bede Dem om at finde et andet sted at solbade, frøken!" sagde Brian. "Jamen, jeg generer da ikke en sjæl her, og hvis du ikke kom rendende i tide og utide ..." "Det er ikke mig, frøken. Det er inspektøren. De ligger på restaurantens glastag!" 

  • Fru Clausen: "Hvorfor ser De sådan på mig?" Telefonmontøren: "Undskyld, frue, jeg er 62 år, og jeg har været telefonmontør siden mit 24. år, men dette er første gang, jeg har set en telefon, der var slidt op!" 

  • Fru Clausen vovede sig ind i modeforretningen: "Jeg vil godt prøve den kjole dér i vinduet!" "Naturligvis," sagde ekspeditricen, "men tror De ikke, De ville gøre det mere uforstyrret i prøverummet?" 

  • Krav til min kommende mand.
    Oprindelig liste:

    1.
    Flot.
    2. Charmerende.
    3. Økonomisk uafhængig.
    4. En opmærksom lytter.
    5. Morsom. 
    6. I god form. 
    7. Klæder sig med stil. 
    8. Kan lide de finere ting. 

    9. Fuld af betænksomme overraskelser. 

    10. En fantasifuld romantisk elsker.

    Krav til min kommende mand.
    Revideret liste:

    1. Ikke alt for grim. 
    2. Prutter og bøvser ikke offentligt. 
    3. Har fast job. 
    4. Nikker mens jeg lukker følelser ud. 
    5. Husker for det meste pointen når han fortæller jokes. 
    6. I god nok form til at flytte om på møblerne. 
    7. Har for det meste samme farve sokker på og rent undertøj. 
    8. Ved at man ikke skal købe champagne med skrueprop. 

    9. Husker at slå brættet ned efter sig. 

    10. Barberer sig i weekenden.
     

  • Mette var til bal og havde været bænkevarmer hele aftenen. Pludseligt kom en utrolig flot fyr hen mod hende og spurgte: "Har du tænk dig at sidde her hele aftenen eller skal du ud at danse?" "Nej, jeg vil da gerne ud at danse.", sagde Mette og rejste sig op. "Fint så låner jeg lige din stol imens.", svarede fyren og tog hendes plads. 

     

  • " Den meget omfangsrige direktør skulle på forretningsrejse og bad sin nye sekretær bestille to flybilletter, fordi han ville sidde bekvemt. Hun kom glædestrålende og sagde: "Hr. direktør, jeg var så heldig at få fat på to vinduespladser."  

  • Der er noget min kone har misforstået. Hun tror, at hun er en engel, fordi hun altid harper på alting.  

  • En kjole skal være stram nok til at vise, at der er en kvinde indeni ... og løs nok til at vise, at hun er en dame. 

  • En ung dame, der led forskrækkeligt af høfeber, var blevet inviteret til fin middag i selskabstøj, og da hun ville sikre sig, besluttede hun at tage to lommetørklæder med. Det ene var der plads til i håndtasken, det andet blev gemt i kavalergangen. Det var klogt af hende, for allerede før middagen var lommetørklæde nummer et brugt, og under spisningen fik hun brug for det andet. Hun listede forsigtigt et par fingre ned i udskæringen. Intet lommetørklæde! Hun famlede lidt rundt og havde fået hele hånden indenfor, da det gik op for hende, at al samtale om bordet var gået i stå, og alle så på hende. Hun rødmede dybt og sagde forvirret: "Ja undskyld, men jeg ved at jeg havde to, da jeg gik hjemmefra!" 

  • Gud tog et af Adams ribben og skabte kvinden. Af dette kan man lære, at kriminalitet ikke betaler sig. 

  • Gud skabte kvinden - og hun har skabt sig lige siden. 

  • At betro en kvinde en hemmelighed, er som at skjule en pengeseddel under en glasplade. Fransk ordsprog



Copyright © Joan Bedsted.