Gode råd

og en masse vittigheder.

© Copyright Joan Bedsted.
Tilbage.



diverse vittigheder.

  • Chefen var rasende på den ansatte, fordi han var utrolig doven "De laver ikke en ærlig times arbejde om dagen, hvilken glæde har vi overhovedet af at have Dem ansat?" Manden: "Jo, når jeg er på ferie, så bliver der jo ikke så meget ekstra arbejde til resten af personalet, som hvis jeg lavede noget hele dagen, ikke også?". 

  • Den langtidsledige akademiker havde endelig fået anvist et job, og da han kom til fabrikken sagde formanden: "De kan begynde med at feje ude på lageret." Manden udbrød forarget: "Jamen jeg er civilingeniør." Formanden: "Det er en anden sag, kammerat, så skal jeg vise Dem, hvordan man bærer sig ad med at feje.

  • "Er det sandt, at De truede denne mand til at udlevere sin tegnebog torsdag nat?" "Nej, jeg truede ham bestemt ikke. Jeg sagde bare: Gode herre, kunne De undvære en skilling til en fattig mand? Jeg har intet arbejde, intet sted at bo, intet ordentligt tøj, ingenting at spise. Det eneste jeg har, er faktisk denne revolver." 

  • Kun i USA.....
    kan en pizza blive bragt hurtigere til dit hjem end en ambulance.
    er der handicap parkeringspladser foran skateboard ramper.
    kan folk finde på at bestille en cheeseburger, fritter med remoulade og en Cola light.

  • Skottesønnen til sin far... - "Far, far! Jeg skal bruge 50 kroner." - "40 kroner? Hvad fa'en skal du bruge 30 kroner til? Jeg tror jeg har 20 i min pung. Lad mig se - nej jeg har kun 10 en kroner. Du kan låne den ene med 5 procent i rente.

  • For første gang i mange år var en gammel landmand taget ind til byen for at se en film i biografen. Efter han havde købt sin billet gik hen for at købe nogle popcorn også. - "Jeg vil gerne bede om en gang popcorn." - "Ja tak. Det bliver 18 kroner." - "18 kroner? Sidste gang jeg var i biografen kostede de kun 2 kroner." - "Virkelig? Så kommer De virkelig til at hygge Dem Hr. Nu har vi nemlig også lyd på filmene."

  • To fiskere sad og fiskede, da der kom en speedbåd forbi med en mand, der stod på vandski. Pludselig forsvandt vandskiløberen, og de to fiskere sad og gloede i et stykke tid, men vandskiløberen kom ikke op igen. Så begyndte de to fiskere at blive urolige, og de besluttede sig for at tage en lille båd ud og se hvor han var. Den ene af fiskeren hopper i vandet, og kommer op lidt senere, og råber "Her er han, jeg har fundet ham!" De hiver manden op i båden og den ene råber: - "Mund til mund! Mund til mund!" Den anden begynder at give mund til mund, men udbryder lige pludseligt: "Puuuhh hvor har han dårlig ånde!" Den anden fisker: "Der er da også noget galt, han har skøjter på!"

  • En manufakturhandler i Midtjylland havde sat et stort skilt i vinduet: OBS! OBS! STORT UDSAL! - alt skal væg - 30-50% på alle varrer Den lokale overlærer på vej hjem fra skole så skiltet og gik ind til manufakturhandleren: "Det skilt derude. Det kan du da ikke ha' siddende. Skal jeg ikke hjælpe dig med at lave et nyt?" "Nej, for himlens skyld!" sagde manufakturhandleren. "Der er mindst hundrede, der har været herinde for gøre opmærksom på fejlene, og halvdelen af dem har købt noget, når de nu alligevel var gået herind!"

  • En sjællænder, en fynbo og en jyde var ude at sejle, da en forkert bølge tippede båden. De røg i vandet og de druknede alle tre. Sekundet efter stod de foran Perleporten. "Hvor kommer du fra?" spurgte Skt. Peter. "Jei kummer fra Sædland," svarede sjællænderen. "Jaså," sagde Skt. Peter, "men du kommer ikke ind uden at aflægge en prøve. Kan du stave til 'Gud'?" "G-U-D," sagde sjællænderen og blev lukket ind. "Og du?" sagde Skt. Peter til fynboen. "Je' kommer li' fra Fyn a'!" "Jaha, og kan du stave til 'Gud'?" "G-U-j- næ -D!" Fynboen blev lukket ind. "Og hvor kommer så du fra?" "A kommer fra Jylland!" "Nå, du kommer fra Jylland!" sagde Skt. Peter. "Kan du stave til 'det reticulo-endotheliale system?"

  • Thomas, du er firmaets bedste mand. Jeg ved ikke hvordan vi nogensinde skulle kunne klare os uden dig. Men vi har besluttet at forsøge fra den første. 

  • En meget tyk dame stiger på en fyldt bus, ser sig om og siger: "Er der ikke en herre som vil være så galant at overlade mig en siddeplads?" Tavshed. Så siger en lille spinkel mand: "Jo, jeg vil da i hvert fald gerne give et lille bidrag."

  • " Dommeren: "Hvorfor afleverede De ikke den tegnebog til politiet, da De fandt den?" "Det var jo sent om aftenen." Dommeren: "Jamen så næste dag?" "Næste dag syntes jeg ikke, at der var nogen grund til det, for da var den jo tom."

  • Jeg hører, at du er blevet forfatter. Har du held med dig? Ih ja, jeg har sendt tre manuskripter til forlagene, og jeg har fået fem igen.

  • Da prokuristen i firmaet døde gik en ung ansat ind til direktøren og spurgte, om han måtte overtage prokuristens plads. "Ja, for min skyld gerne," sagde direktøren, "men egentlig er det vel noget De skal tale med kirkegårdens kontor om.

  • En politibetjent fik øje på en tigger, der spillede på mundharpe i undergrundsbanen på Waterloo Station i London. Det kunne man ikke have. Betjenten gik ned for at fjerne synderen, men da han kom nærmere så han, at manden havde et skilt på maven.

  • En mand skulle på sin årlige ferie til Grækenland og var taget til lufthavnen. Da han skulle checke ind, rakte han damen bag skranken, sine kufferter og sagde: "Jeg vil gerne have sendt min grønne kuffert til Pakistan og den røde til London." Damen bag skranken så noget forvirret ud: - "Jeg er ked af det, men det kan altså ikke lade sig gøre." - "Det kan det ikke? Det er jeg glad for at høre for det var det der skete sidste år."

  • Forsvarsadvokaten til klienten....- "Jeg har en god og en dårlig nyhed." - "Ok, hvad er den dårlige?"  "Din blodprøve kom tilbage og din DNA matcher desværre prøven fra offerets kjole." - "Åh nej...jeg er færdig. Hvad er den gode nyhed?" - "Dit kolesteroltal er faldet."

  • Hvilket trossamfund er det største her i landet? Folkevognsejerne, de tror at de har fået bil.

  • "Hun har en god appetit og ingen søvnproblemer," lød anbefalingen fra den unge piges arbejdsgiver.

  • Direktøren for vores firma er den fødte leder. - Virkelig? - Ja, han er søn af ejeren.

  • Giv mig tyve armbøjninger I små fnatmider!", råbte sergenten til basserne. Alle faldt ned og gik i gang undtagen Hansen der blev stående og sagde: "Der er godt nok mange små fnatmider her på kassernen Hr. sergent."

  • Hvis man har det rigtige job, betyder lønnen ikke så meget. - Hvem fa'en siger det? - Min chef!

  • Der er ingen, der skal lede mig i fristelse. Er du sikker på det? Ja, jeg kan selv gå.

  • De pæne overklasse forældre, der altid var opmærksomme på hvordan ting virkede ud ad til, var en anelse kede af den pige deres søn gik og datede. En dag to faderen sig sammen og sagde: "Sønnike. Du ved hende Maria du dater. Hun kommer jo fra en mindre pæn familie. Du skal jo heller ikke bare tage alle og enhver." "Nej far. Men Maria var den bedste jeg kunne få med den bil du har givet mig."

  • Den gademusikant derovre har udvidet forretningen. Hvordan det? Kan du ikke se, at han har stillet to hatte frem?

  • Jeg bad min chef om en fridag - her er hans svar:
    - Året har 365 dage, men du arbejder jo ikke alle dage.
    - På årets 52 uger, har du fri 2 dage hver uge.
    - Så er der 261 dage tilbage hvor du kan arbejde.
    - Du har fri 16 timer hverdag, det er sammenlagt 170 dage.
    - Så er der 91 dage tilbage hvor du kan arbejde.
    - Hver dag holder du frokost i 1 time - det bliver sammenlagt 48 dage.
    - Så er der 43 dage tilbage hvor du kan arbejde.
    - Der er i gennemsnit 6 helligdage om året.
    - Så er der 37 dage tilbage hvor du kan arbejde.
    - Hver dag holder du i gennemsnit 10 minutters kaffepause, det er sammenlagt 11 dage.
    - Så har du 26 dage tilbage hvor du kan arbejde.
    - Så har du ret til din 25 dages ferie.
    - Tilbage er der 1 dag og den får du fandeme ikke fri på!

  • Heldigvis skyldes min succes ikke mit udseende - Øh... nej det siger vel sig selv?

  • Dette vil jeg gøre for at komme af med min netafhængighed...
    1. Jeg vil drikke en kop kaffe om morgenen og læse avisen, som jeg plejede før der var Internet.
    2. Jeg vil spise min mad med kniv og gaffel og ikke kun med den ene hånd mens jeg taster med den anden.
    3. Jeg vil tage tøj på før kl. 12 middag.
    4. Jeg vil forsøge at gøre rent, vaske tøj og planlægge aftensmaden før jeg tænker på Internet.
    5. Jeg vil sætte mig ned og skrive et brev til de stakkels få af mine venner der ikke har net adgang.
    6. Jeg vil ringe til nogen, jeg ikke kan kontakte over nettet.
    7. Jeg vil læse en bog... hvis jeg kan huske hvordan.
    8. Jeg vil se TV og ikke blive fristet til at checke min e-mail i reklamepauserne.
    9. Jeg vil gå ud mindst een gang om ugen om så det er nødvendigt eller ej. 
    10. Jeg vil huske at gå i seng....nettet er der også i morgen.

  • En mormor forklarede sit voksne barnebarn hvordan han kunne finde vej til hendes nye lejlighed når han skulle besøge hende. - "Når du så kommer til hoveddøren, trykker du på 3. sal's knappen med din albue. Når jeg så har trykket dig ind, går du ind i elevatoren og trykker på 3. sal's knappen med din albue. Og når du lander på 3. sal går du hen til dør nummer 312 og ringer på med albuen." - "Mormor, det lyder meget let, men hvorfor skal jeg trykke på alle tingene med min albue?" "Kommer du måske tomhændet?"

  • Hr. og fru Clausen fik tilsendt to billetter til Pavarotti- koncerten, der ellers havde været udsolgt i måneder. De var lykkelige. Men hvem kunne dog have sendt dem. Venner? De havde ingen venner. Familie? Den ville garanteret selv have brugt billetterne. Nå, i virkeligheden var Clausens også ligeglade. Nu kom de til koncerten ligesom alle de andre, der gerne ville høre til tout Copenhague. Den store aften oprandt, og de drog af sted med billetterne og havde en dejlig aften, så dejlig, at Clausen bagefter gav en drink i Hotel D'Angleterres bar. En. Så kørte de hjem og fandt et hus, der havde været endevendt. Alt af værdi var fjernet, selv Clausens elskede fjernsyn. Og midt på Clausens hovedpude lå en lille seddel, hvor der stod: "Nu ved I hvem billetterne var fra!"

  • Hr. og fru Clausen havde det med at holde meget bedre ferier end alle andre. De rejste altid på charterferie, men ved hjemkomsten havde de altid oplevet dobbelt så meget som alle andre. Der var ingen ende på det. Nu havde de været i Rom. "Vidunderlig by!" sagde fru Clausen til naboerne, "men det bedste af det hele var nu, da vi kom i audiens hos Paven!" "Det er da løgn!" sagde naboerne, "sig det er løgn. Hvordan var det!" "Ja, han var flink nok, men hende brød jeg mig ikke om!"

  • Hr. og fru Clausen var i Paris for første gang og fru Clausen havde lokket den ikke særligt entusiastiske mand med ind på Louvre. Fru Clausen standsede betaget foran et stort maleri, 'Barnet i krybben'. "Har du set, Svend, er det ikke pragtfuldt?" "Jo-jo." "Og de farver, Svend! Du ved godt, hvad det forestiller, ikke Svend? Svend! Sve-e-end!!" "Jo-jo. Der er bare noget, jeg ikke forstår!" "Hvad er det, du ikke forstår, Svend?" "Jeg forstår ikke - her er en familie, og de er så fattige, og ungen ligger på noget strå i en krybbe og har ikke en trævl på kroppen ..." "Ja, og hvad så, Svend?" "Hvordan helvede har de haft råd til at blive malet?"

  • Spørgsmål til køreprøven... - "Gasser du ned, når en blind fodgænger krydser vejen?" "Næh....han kan jo alligevel ikke se min nummerplade."


Copyright © Joan Bedsted.