Fru lærer Hintze.
Lejren
blev nu regelmæssig besøgt af tyske præster. Den katolske
præst havde næsten 100 % tilslutning, hvorimod den evangeliske
præst's besøg var ringe, drengene undgik ham konsekvent. Da
jeg tog mig på at efterforske grunden, fik jeg den overraskende
besked, at de fandt præsten alt for militaristisk i sin
optræden, og så gav jeg ham løbepas. Da såvel lærerne som
eleverne fra Borsigskolen ofte havde tale om Pastor Robert
Hansen fra Sdr. Stenderup og aldrig havde lovord nok, når vi
talte om ham, ansøgte jeg luftværnskontoret om at få ham til
lejrpræst.
Når
flygtningene havde lært Pastor Hansen at kende, skyldtes det,
at rektor Hennes fra Borsigskolen og overlærer Knebels
svigermor var blevet begravet på Sdr. Stenderup kirkegård i
dagene omkring kapitulationen. Pastor Hansen begyndte nu at
holde regelmæssige gudstjenester, og tilslutningen var god fra
første dag. Ret pludselig indtraf på det tidspunkt et
dødsfald, der gjorde et dybt indtryk på os alle.
Fru
Hintze fra Borsigskolen, der var et livsglad og energisk
menneske, havde i nogen tid følt sig sløj. Jeg ordnede det
derfor sådan, at hun fik nogle timers arbejde i C. B. -
køkkenet, for at hun kunne nyde godt af de danske kødgryder.
Alligevel svandt hendes kræfter, og kort tid efter døde hun
på flygtningelazarettet i Christiansfeld. For hendes mand og
store dreng var det et knusende slag, da de havde troet, at hun
var i bedring.
Afdødes
ægtefælle havde netop besøgt hende den samme dag, og de havde
drøftet hendes hjemkomst, men næppe havde Hintze taget afsked,
før hans hustru udåndede. Fra hospitalet blev der ringet til
lejren, og jeg lod straks efterretningen gå videre til Sdr.
Stenderup præstegård, som jeg vidste, at Hintze ville besøge
på tilbagevejen. Hintzes rejse, som han foretog på mit ansvar
og uden luftværnskontorets vidende, var et af de tilfælde,
hvor jeg var glad for, at jeg havde ladet mit hjerte råde og
tilsidesat alle paragraffer.
En
mere uofficiel sjælesorg udøvedes af sekretær Jørgensen fra
KFUM i Kolding, der kendte Helmholtzskolens drenge fra den tid
de var i Grænseborgen. Sekretær Jørgensen korresponderede med
flere af drengene, og det hændte, at han besøgte mig, og så
fik han naturligvis en passerseddel til Skovhuset. Alle i
Skovhuset flokkedes om sekretær Jørgensen, når han viste sig,
og det skyldes sikkert hans indflydelse, at flere af de unge
mænd nåede frem til et kristent livssyn.
